Brande Gårdhistorie ændringer

Ændret: Fem brødre Christensen født 1726-67
Ændret: Christen Pedersen Handrup på Trøstrup, Timring sogn 1743
Ændret: Nyt om Nørre Askjær, Lars Sørensens 2. kone hedder Kirsten Christensdatter, gift 1747
Ændret: Koner af Niels Nielsen Organist *c1712 †1774 i Uhre
Ændret: Christen Sørensen Langballe, datter Vitha
Ændret: Jens Knudsen fæster i Brandlund ca. 1768 af faderen Knud Terkelsen i Smedebæk Mølle
Degnen Peder Nielsen Brandt †1775 har datter Maren gift i Grarup
Ændret: Eskild Gøye *1600 †1647 skriver sig til Brandholm 1615-1640, ejer fra 1631
Anne Gøye, bogsamler, opholdt sig på Brandholm i 1627-28
Tysk digter på Brandholm 1682-89

Fejl in Brande Gårdhistorie

Hefte Nr.	Ejerlav	Side	Fejl	Grund
9	Brandlund	76	Matr. Nr. 8A	Skulle være 7A som er en del af Nedergård, hvilket 8A ikke er. 8A ligger til den anden side af Brandlund (se matrikelkortet før indholdsfortegnelsen i heftet)
9	Brandlund	76	Skøde 3.5.1774 til Jens Pedersen Kjærsgaard	Skulle være 26.6.1793 Jens Pedersen Kiergaard
9	Brandlund	72	7A, Udstykket fra "Overgård"?	Skødet side 76 nævner ganske specifisk "Nedergård"
9	Brandlund	72	Søren Jensen	Søren Kierkegaards bedstefar er ikke nævnt i folketællingen 1787 (ca. 30 andre heller ikke), hans søn Jens Sørensen fik skøde på 7A 1799. Det er vel mere end tvivlsomt, at Søren Jensen har haft skøde på den, som her hævdet. Han kan have boet i et hus. Her er vel sluttet "tilbage" fra sønnen til faderen. Sådanne slutninger skal angives - noget af gårdhistorien må som følge ses ret skeptisk.
9	Brandlund	66	Skøde 7.5.1774 fra Bagger, Hastrup til Niels Jensen "Vandelgård" i Randbøl sogn	Skulle være 7.5.1774 fra Bagger, Hastrup til Christen Nielsen, Nedergård, Brandlund. Se udskriften side 67: "Dato 7.de Mai 1774 er tilkiøbt" midt på siden.
3	Borup	98	Kronborg 8A, 7B, 4B	Skødet på samme side siger den halve "Nørregård". Kronborg 7B købes til langt, langt senere i 1849 og 4B i 1860 (se side 99). Side 100: Maren Poulsdatter sælger 30.9.1828 Kronborggård, som hendes mand Søren Nielsen havde fået skøde på 12.6.1784. Dette passer ikke sammen. Hvem havde nu Kronborg?
3	Borup	98	Jens Pedersen Kjærsgaard	Skulle være: Jens Pedersen Kiergaard
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	72	Skøde: til Jens Pedersen Kjærsgaard, født i Brande og gift med Maren Christensdatter	Skulle være: Jens Pedersen Kiergaard, ikke født i Brande men i Strellev sogn, gift med Maren Pedersdatter (Christensdatter er en fejl af degnen i kirkebogen, dette kunne gårdhistorikerne umuligt vide, er altså her undskyldt.)
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	8	Udskrift af Risoms notits ved Christen Handrups død på Brandholm 1755 "Sl. Christen Handerups farbror"	Skulle være: "Sl. Christen Handrups fader" Meddelelse: Arne Feldborg, dec. 2004 Eller se selv på siden til venstre for side 8.
3	Borup	80	Matr. 7B	Skøde: ca. 1759, skal være 1859
3	Borup	75	Matr. 7A	"Beboere Søren Nielsen, gift 1775 med Inger Clemensdatter" Tvillingerne Poul og Niels født 1782 (ikke 1785) hører til en anden Søren Nielsen gift med Maren Poulsdatter og allerede nævnt i samme hefte side 38 på Matr. 4a.
8	Grarup	1-56	Trykfejl	(Det første hefte. Der var pres på og ingen tid til korrekturlæsning) Side 1: Sejerup -> Sejrup Side 3: født 18/4 i Aagård -> år mangler Side 5: født 22/8 i Hygild -> år mangler Side 17: Maren Mathiasen -> Mathiasdatter Side 17: Børn: Ane Kirstine -> Ane Kirstine [Børn står allerede længere oppe] Side 17: Gådrden -> Gården Side 18: Kjersgaard Mathiasen [fornavn mangler] Side 19: Jørgen Olesen, født 12/12 .. Karen Sørine Jensen, født 12/12 [ser ikke rigtigt ud] Side 21: Jepppesen -> Jeppesen Side 21: RØDKJÆR JENSEN [fornavn mangler] Side 23: 12/12 1961 -> 1861 Side 26: FRANDS MATHIASEN, født 26/5 -> år mangler Side 29: 9/2 2896 -> 1896 Side 29: Nørgaard Jensen Nørgaard -> fornavn mangler Side 32: Poulsadtter -> Poulsdatter Side 34: KAFFMANN -> KAUFMANN? Side 35: Nr 41 Grarup -> 4L Side 37: Skøde 3/5 1921 -> 1912 Side 40: Kathrine Frederikke -> Kathrine Frederikke Hauge Side 43: ANDERS JENSEN HAUGE, se matr. nr. 7 Grarup -> 7A Side 45: født 28/12 i -> født 28/12 1914 Side 46: Grrup -> Grarup Side 46: Skøde 20/10 til -> år mangler Side 47: Garrup -> Grarup Side 48: 6/5 1920 -> 1820 Side 52: Olling -> Olling i Assing sogn Side 53: 12710 -> 12/10, 776 -> 7/6 Side 53: Kren -> Karen, Ølkjær -> Økjær Side 53: nr. 7c -> nr. 7c Borup Side 54: 26/12 1927 -> 1827 Side 56: Yhre -> Uhre, m?tr. -> matr., Odensen -> Odense
1	Arvad, Luntfod, dele Aagaard	2-51	Trykfejl	(Det andet hefte. Stadig pres på og kun ringe korrekturlæsning) Side 2: 30/1 1847 -> 1947 Side 8: gift med Søren Johnsen -> hvem og hvorfra? Side 11: Peder Søndergaard Jensen Nygaard Søndergaard -> Peder Jensen Nygaard Søndergaard Side 13: 20/8 1979 -> 1879 Side 13: Skøde 15/9 til -> år mangler, 15/6 1863 -> 1963, født 88 1962 -> 8/8? Side 14: Skøde 26/4 1768 ... 1829 -> to linier dobbelt Side 14: Anne Kathrine Jespersen -> Jespersdatter Side 21: Peter Sigurd Petersen -> Jensen Side 22: født 11/4 i Ejstrupholm -> år mangler, Lykkesgaard -> Lykkegaard Side 23: død 19/9 1858 -> 1958 Side 25: 9/10 1878 -> 1818 [to gange], 1828 -> 1888 [to gange] Side 31: Knud Risbjerg Johansen født 6/7 1942.. Minna Kirstine Risbjerg Johansen, født 25/8 1942 [kan ikke passe] Side 38: 19/11 1936 -> 1836, 10/4 1939 -> 1839 Side 45: Claudiane Margrete Petrea Thomsen, født 14/3 1887 død 16/9 1987 -> 1887? Side 46: født 9/4 i Fuglsang -> år mangler, født 30/10 i -> år mangler Side 47: Mette Knudsen Langkjær, født 12/1 1819 -> 1919 Side 51: Skøde 1918, Børn Johanne Marie Hanse, født 1854 -> passer ikke sammen
10	Brande by	31	Matr. 4A	Dato forkert. "Skøde: 2.5.1772 til Jørgen Jørgensen,..." Som det fremgår af justitsprotokollen 1774 var Jørgen Jørgensen i dette år fæster under Poul Østergaard til Karstoft. Altså er 1772 ikke rigtigt. Kilder: Villy M. Sorensen "Brændevin i Brande 1774, eller Vellykket oprør i Brande sogn", 1989-94, på Brande Lokalarkiv
7	Skjærlund og Brogård, 2. del	30	Matr. 11A Skovgård	Maren Handrup død 1807, skulle være 1806. Maren Handrups far er ikke Christen Handrup til Brandholm. Christen Handrup er født omkring c1710 i Hannerup Faster sogn og døde 1755 på Brandholm. Maren Handrup er født c1724, hvor vides ikke, men det ville være en naturlig antagelse, at hun er i familie med Christen Handrup. Kilder: Brande kirkebog. Arne Feldborg.
7	Skjærlund og Brogård, 2. del	67	Matr. 14A Brogård	Skøde til "Niels Thomsen ?? før 1762" skal være "Niels Thomsen efter 1762". For i 1762 ved skattemandtallet er ejeren Christen Handrups enke. Kilder: Skattemandtal Brande 1762.
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Ejere af Brandholm 1700-1731	Brandholm Ejerrækkefølge forkert 1713-31 Elisabeth Høvel, Niels Parsbergs enke, beholder Brandholm indtil sidst i 1716 eller januar 1717. I februar 1717 bor hun på en gård på de 7 tønder hartkorn, hun har beholdt af bøndergodset til Brandholm, som var 12 tønder ialt. Jens Nielsen Skjærlund, som overtager Brandholm før den 1. februar 1717, indsætter som forpagter Niels Pedersen fra Store Sandfeld, som derefter i mindst tre år bor på Brandholm. Jens Nielsen selv dør 22. november 1717 og hans kone Karen Christensdatter overtager Brandholm, men flytter først derhen fra Skjærlund i 1720. TRAP "..Niels Parsberg (†1710), hvis søn Preben Parsberg havde den endnu 1717." er svært at forene med skattelisterne, der har hans mor som ejer. Hvis Brande Gårdhistorie har ret, dør Preben Parsberg i 1713. Ejerrækkefølge: 1710-1716 Niels Parsbergs enke, Elisabeth Høvel 1717-1717 Niels Jensen (den ældre) Skjærlund 1717-1731 Karen Christensdatter, enke efter Niels Jensen 1731-1731 Søstersønner Niels Jensen (den yngre) Skjærlund og Christen Nielsen Adserbøl af Karen Christensdatter Linien side 6: "Skøde til Karen Christensdatter 1713" er forkert. Hun arvede Brandholm efter sin mand, Jens Nielsen Skjærlund ved hans død i 1717, og beholdte den til 1731, hvor hun skødede den videre til hendes søstersønner. Side 5, børn i ægteskabet Niels Parsberg med Elisabeth Høvel mangler: Anne Kirstine Parsberg †efter 1754, som var lam og boede i Vejle, hun fik i mange år først skatten af Brandholm senere del kongetienden af Brande sogn, fx 1753 29 Rdl til hendes underhold. Kilder: Rigsarkivet. Rentekammeret. Reviderede Regnskaber. Koldinghus Amt Ekstraskatteregnskaber 1711-31 og 1746-62
1	Arvad, Luntfod, dele Aagaard	14	Arvad Mølle	Børn af Niels Andersen Vonge "Christen Nielsen, født 1775 i Arvad Mølle, gift med Mette Pedersdatter." Skal være [fundet af Else Skovbo Jensen]: Christen Nielsen af Breinhoved gift 1800 i Øster Nykirke til Karen Pedersdatter i Nr. Kollemorten. (Faderen, Niels Andersen, bor på den tid i Bregnhoved, efter at have forladt Ulkjær Mølle)
7	Skjærlund og Brogård, 1. del	2	Matr. 9A Gammelgård	Hvorfor gav Christen Sørensen Langballe til kirker? Bundgaard Lassen skriver i "Brande Sogns Historie" om en votivtavle i Brande kirke: En votivtable ved siden af korbuen beretter om fugurerne [figurerne?]: "Disse overstaaende Apostel Billeder haver Christen Sørensen Langballe i Schierlund givet til Kierckens Prydelse 18. April 1733, hielp os Gud Fader, Søn og hellig Aand." En gammel beretning, der endnu lever i folkemunde, fortæller, at giveren var en smugler der havde dræbt en tolder, og da han slap godt fra det, følte han trang til at skænke kirken gave. I Brande Gårdhistorie bliver dette til: Christen Langballe gav sig også af med smugleri, en gang var han ved at blive taget på fersk gerning. Men han klarede frisag, som tak herfor skænkede han d. 18. april 1733 15 apostelfigurer i alabast til udsmykning i Brande kirke. Desuden en plade med inkription: "Disse ovenstående apostelfigurer er givet af Christen Sørensen Langballe til kirkens prydelse anno 18. april 1733. Hjælp os Gud Fader, Søn og Helligånd." Som det ses nedenfor gav Christen Langballe i 1754 en Alterkalk til Vrads kirke. Han kan altså simpelthen have været religiøs. Det er også muligt, at præsten i 1733, Jens Risom, var god til at få gaver ud af folk. Jens Risom gav et orgel til kirken og omsørgede denne kirke. Det ses videre nedenfor, at Christen Langballe ejede 26 tønder hartkorn, så han var vel mere en proprietær end studehandler. Desuden er citatet desværre ikke korrekt. Se Bundgaard Lassens originalcitat. Kilder: Bundgaard Lassen: "Brande Sogns Historie 1. Del", 2. udg. 1972. Brande. Side 84.
2	Dørslund, Harrild, Blæsbjerg og Usseltoft, Rev. 1997	44	Harrild 1A	Forkert datter Ane Ane Eriksdatter gift med Christen Nielsen i Dørslund, er ikke datter af Erik Jensen på matr. 1A men af Erich Erichsen på 2A. Efter folketællingen er hun født c1761, altså fem år før Erik Jensen blev gift i Rind. Denne datter er forkert og skal slettes. Kilde: Villy M. Sorensen: "Forfædre for Jens Peter Hansen 1869-1949, Sejrup, Thyregod", side 67. (fx i lokalarkivet i Brande)
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	9	Brandholm Laurids Brandt	Laurids Jensen Brandt ikke død 1761 Da Sr. Brandt er opført såvel i oktober 1762 som i januar 1763 i skattemandtallene, kan han først være død mellem 1763 og 1773, hvor kirkebogen begynder. Den originale fejl ligger i TRAP V, hvorfra Brande Gårdhistorie har overtaget den. Kilde: Ekstraskattemandtallet 1762 og 1763
7	Skjærlund og Brogård, 1. del	72	Matr. 10A trykfejl	Maren Mortensdatter, født 1722 - skal vel være 1772
10	Brande by	57	Matr. 7A	7A ejes i 1762 af Bertel Arrevad i København, ikke af hans bror Nielses søn Otto Arrevad, som ejer den 1783. Kilder: Skattemandtallet 1762
2	Dørslund, Harrild, Blæsbjerg og Usseltoft, Rev. 1997	44	Harrild 1A	Jonas Eriksen *1796 død 1814 ikke 1796 Johanne Eriksen skulle være Eriksdatter. Jonas Eriksen blev døbt 1796 Dom. 23. p. Trinitatis. Ifølge lægsrullen kom han til Nørre Snede og døde der 17 år gammel. "... dør 24-05-1814 i Nørre Snede Sogn og han bliver begravet dersteds (Nørre Snede Kirke) 30-05-1814. (Kirkebog, Nørre Snede Sogn, 1814-1830, C403, A-1, p. 129). " Kilde: Leif H. Bagger
4,2	Flø	13	Østre Gaard	1739 Jens Madsen har fæstebrev med pige 1739 skal være 1741, hvor teksten er: "Jens Madsen, Fløe, 21, udebleven, siiges at have Fæstebrev med Een Piige" Kilde: Villy M. Sorensen: Udskrift af Reserverullen for Brande sogn 1741, Coldinghuus Amts Arkiv B6C-277
8	Grarup	28	5A	Skøde 1740, 2. reviderede udgave 1993 Anden linie: "23.4.1740 fra Jens Risum til Niels Andersen Vonge paa 1-5-2-0, beboet af Jens Nielsen" Skal være "beboet af Jens Jensen", se Hefte 9, Brandlund, side 8.

Tilføjelser til Brande Gårdhistorie

Hefte Nr.	Ejerlav	Side	Emne	Tilføjelse
1	Arvad	32	Matr. 1a, Niels Pedersen *c1728 nyt barn	Niels Pedersen *c1728 †1797 i Arvad: nyt barn Anne Nielsdatter *c1761 †1785 Over Amtrup (skifte), begravet Snejbjerg gift med Niels Andersen *c1750, fæster i Over Amtrup Kilde: Jens V. Olsen Familien Niels Andersen/Anne Nielsdatter Skifte: Møltrup gods Anne Nielsdatter i Over Amtrup. 1.8.1785. (Brejl)
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	72	Matr. 3A ny fæster	Henrik Jensen *c1712 †1792 i Tarp med kone og børn Fæster fra c1746 Hendrich Jensen, født c1712, død 1792 i Tarp, gift med Ane Poulsdatter c1702 - 1787 død i Tarp. Børn Maren Hendricksdatter, født c1746, død 1782 i Usseltoft, gift 1776 i Brande med Søren Ericksen (c1742-1792) Usseltoft, Brande. Se Harrild Matr. Nr. 3A Usseltoft Jens Hendricksen, født c1747. Se næste fæster. Kilder: Villy M. Sorensen: "Selvmord i rige Usseltoft i Brande 1782", 1994, Lokalarkivet, Brande og fx Skifte efter Christian Handrup på Brandholm 1755: "udestaaende penge: ... Henrich Tarp 3 Rdl., Christen Tarp for Engleie 1 Rdl. 1 12"
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	72	Matr. 3A mere om Jens Pedersen	Jens Pedersen Kiergaard eller Nedergaard *1763 i Adsbøl, Strellev, †1821 i Døvling, Skarrild Jens Pedersen født 1763 i Adsbøl, Strellev, død 1821 i Døvling, Skarrild, gift med Maren Pedersdatter født c1759 i Ansager død 1836 i Skarrild. Jens Pedersen kaldes Kiergaard i Strellev og i skøder i Brande. Senere i Anborg og Skarrild kaldes han efter 1801 Nedergård. Hans mor Abelone Hansdatter født 1735 i Horne dør i 1799 i Tarp Brande. Jens Pedersen flytter c1800 til Skivildgård i Arnborg. I Brande se også Brandlund matr. 7A (c1791-1793) og Borup den halve Nørregård (1793-1794). Børn Peder Christian Jensen kaldet Nedergaard, født 1786 i Nørtarp, Strellev, død i Skarrild 1819. Gift med Ane. Abelone Marie Jensdatter, født i Stakroge, Sønder Omme 1791, død 1833 i Skivild. 8 børn. Gift 1818 i Arnborg med Christen Jensen (Døvling c1795 - efter 1834), som i 1826 overtager Skivildgård (rdl. 200 + aftægt for faderen Jens Christensen Toudal, født c1769, gift med Else Bendtsdatter, født c1760) Maren Jensdatter, født i Tarp, Brande 1794, død 5. maj 1862 i Hampen. Gift i Arnborg kirke i 1817 med Jens Jacobsen, Hampen, Nørre Snede. Mette Jensdatter, født i Tarp, Brande 1799, død i Ronnum, Skarrild 1874, gift 1819 i Skarrild med Peder Sørensen (1795-1874), Ronnum, Skarrild. Anne Jensdatter, født i Skivild, Arnborg 1803, død 10. juli 1803. Kilde: www.pappelsoft.de/jensp/
2	Døslund, Harrild, Blæsbjerg, Usseltoft	35	Matr. 4A Døslund	Jørgen Vestesen *1731 †1780 i Dørslund Jørgen Vestesen, født 1731 i Thyregod by - søn af Veste Nielsen - død 1780 i Døslund, Brande. Gift 1766 i Thyregod med Christiane Nielsdatter født 1733 i Hindskov, Thyregod, død juni 1810 i Grarup, datter af Niels Jensen og Anne Jensdatter i Hindskov, Thyregod. Enken gifter sig 1781 med Christen Pedersen Bjerre og de flyttede til Grarup 1784, se folketællingen 1787, hvor Christen står som husmand. De har ingen matrikel, så de er ikke opført i Grarup-heftet. Kilde: Thyregod Kirkebog 1731, Brande Kirkebog 1810 og Hans Filskov anepar 262-263
10	Brande by	7	"Nye" sognepræster	Caspar Søffrenssøn præst i Brande til 1603, begyndende mellem 1584 og 1595 Antonius Hanssøn præst i Brande 1603 - efter 1610 Før 1595 - 1603 Caspar Søffrenssøn (Hegelund bliver biskop i Ribe 1595 og numererer sine ordinationer, der er ingen til Brande før 1603). 1603 - (1610 sikker, 1615 mulig) Antonius Hanssøn også kaldet Kolding      i 1615 bliver Antonius Hanssøn kaldet til Vor Frue Kirke i København (Wiberg) 31. marts 1603 døde "Her Caspar Søffrenssøn vdi Brondle 31 martij." Allerede den 7. april skriver Casper Markdanner (lensmand Koldinghus 1585-1617) til Biskop Hegelund i Ribe "screff faar Antonius Hanssøn at forfremmis til Brondlekald" 6. Juni 1603 "Antonius Ioh. ordineret til Brondle." (Vel i Skarrild kirke). 1. Jan. 1604, Koldinghus. (Kancelliets Brevbøger) Missiv til Landsdommerne i Nørrejylland: "at de uden lang Forhaling og vidtløftig Proces ved en ordentlig Dom skulle hjælpe Pouel Mikkelsen i Trondhjem som fremmed til Ret mod afdøde Hr. Søfren i Brandes Arvinger. Udt. i J. T. 5, 197b." 1610 "Her Antonius i Brande har sølv i pant af Bendix Randzov paa Brandholm for 100 rdl." (Rettertingsdom) Kilder: Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, Historisk Samfund for Ribe Amt 1976, udgivet af Bue Kaae. Wiberg: Præstehistorie. Kongens Rettertings Domme 1605-1614, bind 2, Udg. V A Secher Kbh 1895. Kancelliets Brevbøger 1523-1646 i 25 bind.
9	Brandlund	29	"Ny" fæster på matr. nr. 3A	Jens Knudsen fæster i Brandlund ca. 1768 af faderen Knud Terkelsen i Smedebæk Mølle 1768-9 Jens Knudsen fæster Jens Knudsen fæster denne gård af sin far Knud Terkelsen i Smedebæk Mølle, Ejstrup sogn. Knud Terkelsen var født i Omvrå Sønder Omme *1713 †1802 i Hoven søn af Terkel Knudsen Dovr *1675c †1745 i Omvrå og 2. kone Margrete Pedersdatter *1685c i Agersig, Assing †1721 i Omvrå. Faderen Knud Terkelsen havde:   Arvad Mølle, Brande, skøde 1746-63, som han gifter sig til   Gård i Brandlund, som han skriver sig til i oktober 1763   Smedebæk Mølle, Ejstrup, 1768- (altså før 1768) -1775   Hoven Mølle, Hoven sogn, 1775 - 1779 Han blev gift vel i Arvad 1746c med enken der Sophie Amalie Christensdatter Svendstrup *1701c Nøvling †1786 i Hoven. Hun var enke efter Jens Høgild i Arvad Mølle, der nævnes i 1740. Hendes forældre var Christen Sørensen Svendstrup *1664 Kollerup †1724 Nøvling, præst i Nøvling og Edel Sørensdatter Winding *1670c Nøvling †1748 Sunds (se link). Citat fra Brejl: 67 Anne Cathrine Sørensdatter Svenstrup i Randlev Skovgård. 27.12.1740, fol.240. Enke efter Hans Christensen, skifte 3.12.1720. A: 1) bror Christen [Sørensen] Svenstrup, præst i Nøvling og Sinding, død. 6B: a Søren Svenstrup, præst i Sunds, død. 6B: Kirstine 22, Edel 18 hos Jens Torup i Mørup, Marie Kirstine 17 hos Niels Lauridsen i Vadum, Christen 13, Anne Cathrine 11, Abelone 8 b Anker Svenstrup, præst i Hygum c Claus Svenstrup i Sunds Mølle d Birgitte Svenstrup g.m. Manasse [Pedersen] Tøxen, præst i Sønder Felding e Hedvig Svenstrup g.m. Hans Mortensen i Fillerup f Sofie Amalie Svenstrup g.m. Jens Høgild i Arvad Mølle 2) søster Lisbeth Svenstrup ... Arvad Mølle:   1721 skøde til Peter Vilhelm Høvenhoff fra Vestphalen gift med Magdalene Zibelle   1736 Magdalene Hoyenhoff har to sønner i lægsrullen, hendes mand Peter (Peiter) er død før 1736   1738 Hendes søn Olluf er stadig i lægsrullen fra Arvad   1741 De to sønner er ikke i lægsrullen mere, i stedet Jens Jensen 10 aar, som er udeblevet   1746 Skøde til Knud Terkelsen   1763 Skøde til procurator Anders Bagger til Hastrup (herregård i Thyregod sogn) Mellem 1738 og december 1740 (skiftet) har Magdalene Hoyenhoff skødet Arvad Mølle til Jens Høgild. Jens Jensen 10 år i reserverullen formodes at være hans søn. Da Knud Terkelsen først får skøde på Arvad Mølle i december 1746 er det rimeligt at antage, at han gifter sig med enken på den tid. Han kan således først have fået sit første barn med hende i 1747. Knud Terkelsen's søn Jens Knudsen *1747c Arvad Mølle †1796 Hoven Mølle blev gift - af Brandlund - 1768 i Randbøl med Karen Christensdatter af Almstok *1744 Randbøl †1816 i Hoven. Hendes forældre var Christen Andersen Smed *1701c †1764 Randbøl og 2. kone Anna Christensdatter *1712 Hovborg †1764 Randbøl. (Data fra Erik Rahbek Østergaard, se DIS link) Jens og Karen fæster en gård, er på to møller og har seks kendte børn:   1768c - 1773c fæster af faderens gård i Brandlund, Brande     Smider præsten af marken for at tælle neg 1769, retssag, se nedenfor     Knud Jensen, *1769c sikkert i Brande     Anna Johanne Jensdatter, *1771c vel i Brande   1773c - 1779 Ulkær Mølle i Give     Søren Ancher Jensen, *1775 i Give kirkebog, kaldes Ancker i folketællingen 1787     Sophia Amalie Jensdatter, *1777 i Give kirkebog   1779 - 1796 Hoven Mølle i Hoven     Anders Jensen, *1780 i Hoven     Birgitte Marie Jensdatter, *1785 i Hoven Jens Knudsen's og Karen Christensdatter's børn efter I. Karstoft og Erik Rahbek Østergaard: Knud Jensen *1769c Brandlund †1821 Langelund Ringive giftede sig til Langelund Mølle. Gift 1802 i Ringive med Karen Abrahamsdatter *1784 Langelund †1852 Langelund, datter af den tidligere møller. Anne Johanne Jensdatter gift med Hans Christopher Pedersen i Påbøl, Hoven. Søren Ancker Jensen, Skierbek Mølle, Ølgod. Gift med Mette Marie Madsdatter af Skierbek Mølle. Sophie Amalie Jensdatter *1777 Ulkær Mølle, Give †1872 Sønder Urup, Grindsted gift 1801 med Thomas Hansen *1778 Urup †1861 Urup, Grindsted. Anders Jensen *1780 Hoven Mølle †1833 Hoven Mølle, gift 1804 med Ane Kirstine Eskesdatter *1784 Påbøl Hoven †1863 Påbøl Hoven, overtog Hoven Mølle fra sin mor 1804. Birgitte Marie Jensdatter *1785 Hoven Mølle gift 1808 med Erik Terkelsen *1779 Sønder Karstoft †1869 Sønder Karstoft. Jens Knudsen smider præsten af marken for at tælle neg 1769 Præsten i Brande Hr. Clausen fører 1769 sag mod Jens Knudsen "for deres mislige og uterlige forhold i henseende til...". Jens Knudsen har sendt præsten væk fra at tælle kornneg på marken og vist ikke ville vise ham det høstede korn. Der nævnes Jens Knudsens tjenestekarl Christen Christensen Bjerre, desuden Søren Jensen, Truels Pedersen og Christen Larsen alle i Brandlund. Denne Søren Jensen er i øvrigt Søren Kierkegaards bedstefar. Kilder: Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772 Lægsrullerne fra Brande sogn 1734-41, Coldinghuus Amts Arkiv B6C-277, Viborg Landsarkiv I Karstoft: "Fra det nedlagte gamle Sdr. Omme-Hoven Pastorat", Kolding 1948, side 104-5 Poul Erik Karstoft Bendixen : "K. Kristensen højskolemanden i Hoven og hans nære slægt", s. 229 Randbøl kirkebog 1768. Se også Brejl Give kirkebog 1775, 1777 Brande Gårdhistorie, hefte 4, Sandfeld side 39, skøde på Sandfeldbjerre (Knud Terkelsen skriver sig af Brandlund). Brande Gårdhistorie, hefte 1, Arvad Mølle, s. 14 Knud Terkelsens forældre på H. K. Andresens hjemmeside Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-70, Anne Svenstrup 27.12.1740 (Brejl) Sophie Amalie Christensdatter Svendstrup *1701c Nøvling †1786 i Hoven DIS tråd om Knud Jensen
12	Uhre 1. del	2-5	Matr. 2A og 3A	Koner af Niels Nielsen Organist *c1712 †1774 Uhre Niels Nielsen Organist c1712 - 1774 1. gift cc1743 med Kiesten Pedersdatter †1750 (skifte), datter af Peder Jensen - lever 1750 - og kone i Brandlund.    Søn Niels Nielsen *1744 - †1820. Se næste ejer af 3A. 2. gift 1751 i Gjellerup "29/6 viet Niels Nielsen fra Uhre i Brande sogn og Inger Espensdatter i Gjellerup". Inger var gift 1. gang d. 30. marts 1741 i Gjellerup med Hans Nielsen Tommerup †1749 Gjellerup. Hun lever 1762 med søskende i Tulstrup, Ikast og Holingholt, Sunds etc., se skiftet. Ejer af Niels Nielsens sted i 1750 er Christen Nielsen Adserbøl i Skjærlund. Kilder: Nørvang Gejstlig Skifteprotokol 1715-52. C37B-3 fs 13b ff Hammerum herreds godser skifteuddrag, afkald på arv efter Jens Esbensen, Tulstrup, 18.5.1762. (Brejl) Gjellerup kirkebog, se Karen Golls udskrift
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	1	Matr. 1A "Ny" ejere	Niels Clausen Strangesen til Brandholm 1536 - 1542 Claus Strangesen til Nørholm ejer Brandholm 1584 - 1596 (Følgende ejere kommer fra domme offentliggjort efter TRAP V) 1536 Niels Clausen (Strangesen) til Holm Han var søn af Claus Strangesen (†c1511) til Nørholm, Torstrup Sogn, Øster Horne Herred. Niels Clausen fik på rettertinget stadfestelse af et stokkenævn (mindst 8 tingvidner) fra Nørvangs herredsting at Holm (Brandholm) og Kragesig bør tilhøre ham. 1537 Tørkell Clausen nævnt til Holm fik stadfestelse på en eng Kierkekier "at bruge for then skyldt tiil Brandhe kirke, som ther affgangen er aff arildtz tiidt." 1539 Niels Clausen til Holm Strid med Ribe Bispekapitel ved kannik Hans Marquordtssen om fem gårde bl. a. Kragesiig, som tog genbrev. Der blev stævnet frem og tilbage. Det endte med at Niels Clausen blev tildømt de fem gårde på Rettertinget i Horsens 1. Aug. 1539. Der blev udsendt ridemænd, som rider markskel af og indfører en ny ejer. Baggrund: Reformationen var slået fuldt igennem i Danmark - Christian III. havde vundet i Grevens Fejde - og det "katolske" gods, blev her simpelt hen taget fra kannikerne i Ribe af den nærmeste herremand. 1542 Christiern Hansen i Vandel, Randbøl, mod Niels Clausen til Holm Christiern Hansen havde fæstet halvgården tre år før. Gården var blevet erhvervet ved mageskifte af Peder Juel, som udviste Christiern. Niels Clausen dømmes til at erstatte Christiern Hansen 5 daler for forbedringer til gården. 1584 Claus Strangesen †1596 til Nørholm ejer Brandholm Han var søn af Otte Clausen (nævnt 1537, †1571) bror til Niels Clausen. Viborg landsting stadfester dom: syn og vidnesbyrd imod en person kun med 6 ugers varsel. Også når man er udenrigs i kongens tjeneste. Sagen drejede sig egentlig om et hus og en fold (indhegning) på overdrevet mellem Skjærlund og Døvling (Skarrild sogn). Stadfestelsen siger at Offue Jull til Kjeldgaard skulle have 6 uger varsel, selv om han var i udenlands tjeneste. Jens Chrestensßen er delefoged (varetog kongens interesser på tinge, havde en vis politimyndighed) på Brandholm. Han havde i anden påskedag 1583 på Brandholm fået fuldmagt af Offue Jull til at tale hans sag på tinge og andetsteds. Kilder: Det Kgl. Retterdings Domme og Rigens Forfølgninger fra Chr. IIs Tid, I og II, ved Troels Dahlerup, Kbh. 1959, 1968 Danske Domme, bind 4, Kbh. c1978-87 DAA: Danmarks Adels Aarbog Kancelliets Brevbøger 1523 - 1646 i 25 Bind
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	1	Matr. 1A Tilføjelser	Bendix Bendixen Rantzau til Brandholm 1607 - 1616 Albret Skeel slår fogeden på Brandholm ihjel 1608 1607 Bendix Bendixen Rantzau køber Brandholm Han døde før 1616 i Ostindien og var gift (vel 2. gang, han har en svigersøn Axel Galt af 1. ægteskab) med Karen Skeel, †c1609, en datter af Albret Skeel (henrettet †1609) til Jungetgaard og Anne Kaas. Bendix var 1600-07 lensmand for Aastrup len ved Hjørring. Sidst i 1607 køber han Brandholm af Hans Lange til Nørholm for 14.000 daler, hvoraf han kun betalte 600 daler og Albret Skeel kautionerede for resten - dette førte til strid mellem de to som eskalerede voldsomt. Da Bendix ikke betaler, stævner Hans Lange Albret Skeel for 2000 dlr. han skulle have fået til snapstinget af Bendix. Albret Skeel stævner sin svigersøn (Bendix) i juni 1608 for "løfte og hægtelse" Albret havde godvilligt gjort. Albret Skeel havde måttet optage 2000 dlr. lån for rente for at betale Hans Lange. Albret har foreslaget Bendix at frasige sig Brandholm og al arv fra hans kone (Albrets datter); dette ville Bendix ikke, som ikke var kommet, men holder hen med "tid til at samle vidnesbyrd". Kongens Rettertings dom af den 7. juni 1608 siger, at Bendix skal "gøre A. Skiel nøjagtig forsikring, så han kan blive skadesløs [få sine penge igen] holden for samme løfte." Bendix blev repræsenteret ved fuldmægtig, dette har sandsynligvis været hans foged Niels Jensen Varde. 1608 Niels Jensen Varde (†1608), foged på Brandholm Niels Jensen var født i Varde. Han blev dræbt i en art overfald uden at kunne drage sit våben lørdag den 8. Oktober 1608 udenfor domhuset i Viborg af Bendix Rantzaus svigerfar Albret Skeel. Det gik sandsynligvis om berigtigelsen af Bendix Rantzaus køb af Brandholm. I retten skal Albret Skeel have sagt til Niels Jensen Varde: "Din skabhalls, du hauver gangitt i min loßementte oc giffuett mig spidzig oc onde ord, som Wor Heres død, det første jeg rammer [møder] dig på gaden, skalttu haffue hug, om jeg er enn erlig Skeell." At Albret Skeel blev dømt til at miste livet, var fordi han havde brudt tingsfreden. Han havde allerede i 1600 på Ålborg pinsemarked dræbt Niels Juul til Kongstedslund, men slægtninger fik sagen forligt mod rdl. 2.000 til den dræbtes slægt. Efter sin kones - Karen Skeels - død sidder Bendix i uskiftet bo men sælger og pantsætter alligevel hans kones gods. Efter jyske lov (1, 35) var dette forbudt, da han ikke havde børn med hende. En ægtefælle arvede ikke efter den anden, godset forblev i slægten, men man kunne arve efter fælles børn eller være formynder for dem. Han bliver af kongen forbudt at afhænde noget af hustruens gods. Registret over hans gæld og hans kones gods - som han bliver tvunget til at afgive - er meget langt: Hvem Hvor Daler Vrattislavs Dohna 9.000 Hans Munk til Vesselberg 3.000 Helvig Kaas   1.000 Johan van Alefeldt   600 Maren Skramb   300 H. Antonius i Brande 100 etc. etc. etc. etc. (mark ikke medregnet)  I alt 15.626 Bendix udvej af dette sammenbrud var at gå ind i en slags "fremmedlegion" dvs. som frivillig til Ostindien, hvor faren var stor og han døde da også der før 1616. Kilder: Det Kgl. Retterdings Domme og Rigens Forfølgninger fra Chr. IIs Tid, I og II, ved Troels Dahlerup, Kbh. 1959, 1968 Danske Domme, bind 4, Kbh. c1978-87
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	1	Matr. 1A Tilføjelser	Herlof Mormand til Brandholm før 1641 - efter 1656 før 1641 skøde til Herlof Mormand (*cc1605 † efter 1663) til Brandholm Han er søn af Erich Christoffersen Mormand til Esperød og Sæddinge gift 1598 i København med Anne Christoffersdatter Lindenov (†1652). Herluf blev gift efter 1637 med Mette Frederiksdatter Munk (ugift 1637), datter af Frederik Munk (*1566 †1634 Skibet) gift 1593 i Ribe med Sophie Albertsdatter Friis (†1655) til Haraldskjær. Ifølge DAA: "Herlof Mormand til Brandholm (Nørvang H.) var 1622 Edelknabe hos Kongen og fik da dennes Anbefalingsskrivelse til Kongen af England (Chr. IVs Breve 246) skrev sig 1631 til Sæddinge (Sjællandske Tegnelser), gik 1647 fallit og måtte pantsætte Brandholm til Eskild Gøyes Børn, levede 4. Okt. 1656 (Viborg skøde og Pantebreve 1656 283)" Edelknabe var man med 14-19 år. Nyere Information: se nedenfor 1663. Herluf levede dermed endnu i 1663. 1641 Herlof Mormand til Brandholm Herluf Mormand ansøger på tysk. Han får overladt kronens part af korntienden af Brande sogn mod rimelig fæste og sædvanlig årlig afgift. 1654 Herlof Mormands svigermor indløser gods for ham Sophie Fris til Haraldskjær indløser Usseltoft (Claus Hanssen), Blæsbjerg (Jens Pedersen), Skjærris (Søren Christensen), Askjær (Jens Nielsen), Store Langkjær (Christen Olufsen, Jesper Pedersen), Lille Langkjær (Christen Ostersen). Herluf skal have fuld ægt og arbejde til Brandholm. Han skal have skyld og landgilde af gårdene for to år. Dvs svigermoderen forbliver ejer, men overlader sønnen ydelserne fra gårdene. Man kan vel antage, at hun har gjort dette for sin datter Mette, Herlufs kone, ikke for Herluf Mormands skyld. Indløsningen skete allerede 1651. Herluf Mormand havde pantsat godset til Albret Skeels enke Berte Fris for 1000 rdl. i 1642. Da var fæstere i Usseltoft (Oluf Nielsen), Skjærris (Christen Christensen), Askjær (Laurids Pedersen og Christen Olufsen) og Store Langkjær (Peder Christensen og Jesper Pedersen). Berte Fris "annammer" godset i 1646, som skal følge hende, indtil det bliver lovligt udløst. 1661 Herlof Mormand skriver sig til Langkjær, Brande sogn i Viborg Landstings Skøder og Pantebreve 1663 Herlof Mormand til Langkjær, Nørvangs Herreds Tingbog 1663, sag om Kirketiende Kilder: Det Kgl. Retterdings Domme og Rigens Forfølgninger fra Chr. IIs Tid, I og II, ved Troels Dahlerup, Kbh. 1959, 1968 Danske Domme, bind 4, Kbh. c1978-87 DAA: Danmarks Adels årbog Kancelliets Brevbøger 1523 - 1646 i 25 Bind Nørvangs Herreds Tingbog 1663, FS 18
10	Brande by	7	ændrede sognepræster	Præst Søren Madsen nævnt 1584 i Brande Nævnt 1584 Søren Madsen (Seuren Matzen i Brorlde) 1610 Antonius Hansen til Brondle (i anledning af Prins Christians valg og hyldning) 1619 H. Antonius Hansen, Brondle (? bider sig med Wiberg 1615 Vor Frue Kbh.) Kilder: Holger Rørdam, "Præsterne i Nørrejylland i Aaret 1584", Kirkehistoriske Samlinger 3 Række II side 200. P. Severinsen, "Præsterne i Nørrejylland 1610", Kirkehistoriske Samlinger 5 række, 1903-05. Holger F. Rørdam, "Kirkelige Efterretninger fra Ribe Stift", Kirkehistoriske Samlinger Ny Række 6, 1872-73 side 200.
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	37	Matr. 7A Sønderholm	Niels Christensen Donnerup *c1746 Donneruplund †1820 Sønderholm Niels Christensen Donnerup *c1746 Donneruplund †1820 Sønderholm, søn af Christen Pedersen Donneruplund (*c1717 †1797) og Birgitte Nielsdatter Wong (*1711 Vonge †1748 Give). Gift med Margrethe Elisabeth Brochmand *1739 i Grindsted, datter af degn og skoleholder i Grindsted Niels Abraham Brochmand og Christine Jørgensdatter Ancher. Børn Niels Nielsen *1775 Uhre †1776. Bergitte Nielsdatter *1777 Brande †1852 Brande, som angivet. Kristine Nielsdatter *1780 Brande †efter 1850, gift 1810 i Brande med enkemand degn i Borris og Faster Studiosus Otte Dierich Berum †før 1834. Niels Nielsen *1782 Brande †1794 Brande. Kilder: Else Skovbo Jensen (Margrethe Elisabeth Brochmand) Brande kirkebog, Give kirkebog. Skifte efter Birgitte Nielsdatter Wong 1749. Folketællinger Borris.
7	Skjærlund og Brogård, 2. del	74	Matr. 15A Alkjærlund	Barn af Skandaldegnen i Give Jens Nielsen Holm i Alkjærlund Nyt 1744: Christen Sørensen af Alkjærlunds hustru hedder Kirsten Villadsdatter. Desuden er der i Alkjærlund i 1744 Jens Povelsen og hans hustru Anne Cathrine Nielsdatter. Andre vidner: Christen Jensen, Lille Langkjær Jacob Jensen, Husum Jens Risom, sognepræst i Brande Enke føder barn i Algierlund 1744. Degnen Hans Baldersen Stabye i Give og Ø. Nykirke dør 1739. Hans efterfølger Jens Nielsen Holm *c1718 gifter sig i 1739 med Maren Pedersdatter af Bøllund. Senere avler han et barn med Hans Stabyes enke Sophia Charlotta Risom (*1703 i Give datter af Kammerråd Jens Risom på Søndersthoved, gift 1726 i Give). Flere omstændigheder tyder på at Jens Nielsen Holm kom fra Brande. I alt fald aftaler han med Christen Sørensen i Alkjærlund, at Sophia Charlotta skal føde barnet der. Hvilket hun gør i maj eller juni 1744. Hun vil ikke angive faderens navn. Barnet bliver døbt i den 17. juni i Brande kirke. Da Christen Jensen i Lille Langkjær skylder degnen penge fra faderens stervbo, skal han til gengæld opfostre barnet. Men så vidt kommer det ikke. Risom var adskilligt mere end nidkær, nærmest rabiat i lejermålssager - han lod en kvinde i Brande udstå straffen på kroppen - , som medførte en straf på 4 rigsdaler (2005 kr. 4.000). Derfor var den udlagte barnefader ofte en "omvandrende person vesterfra" med et almindeligt navn, for at spare en nær fader bøden. Ni måneder efter dåben i marts 1745 trevler Risom det meste op. Men barnefaderen vil Sophia Charlotta Risom, som er 41 år gammel på det tidspunkt, ikke ud med. Først 18 måneder efter dåben, moderen er stadig i Alkjærlund, tvinger Risom, som må være hendes slægtning det ud af hende i november 1745: "Jeg underskreven Sophia Charlotta afgangne Hans Stabyes, bekiender og hermed tilstaaer for Sogne Præsten til Brande Meenighed Hr: Jens Risom og 2de Mænd af Brande Sogn, nemlig Christen Sørensen af Algierlund og Jacob Jensen af Huusum, At ieg ingen Fader veed at angive og udlægge til det barn jeg fødde her i Algierlund, som i Brande kirke blev døbt dend 4de Søndag efter Trinitatis Ao 1744, med Degnen til Nykirke og Gyve Sogne Jens Nielsen Holm, hvilket med min egen haands undertegnelse formæltis overværelse bekræftes og tilstaar    Algierlund d: 22 November Ao 1745      Sophia Charlotta Sl. Hans Stabyes" Biskop Brorson visiterer den 12. august 1751 i Nyekirke: "..af begge Meenigheder vare kun faae tilstæde. Degnen Jens Nielsen Holm blev borte. Han et slet og Forargeligt Menniske, er udlagt Barne Fader af en Enke til hendes i uære avlede Barn; Sagen har været for Provste Retten og Lande Modet, hvor ham blet nægtet at giøre benægtelses Eed, hvilket ham ved Høyeste Ret blev tilladt. Meenigheden er meget bedrøvet over, at de længere skal plages med saadant et Forargeligt Menniske, og den som de desuden alle nu anseer som en Meen Eedere." Brorson lod Jens Holm stille for en provsteret for drukkenskab og forsømmelighed, men Holm trak sig før forhandlingen i 1754. Han dukker senere op i Borup i Brande, hvor han er indblandet i flere retssager 1769 og 1770, hvor han har købt Økjær af Sr. Jens Nørschou i Skjærhoved Give på betingelse af at aftægtsmanden flyttede ud. Da dette ikke skete, lader Holm handelen gå tilbage. Han betaler ikke for plovning som lovet. Holm roder sig altid ind i noget, ligemeget hvor han er. Han dør i Give 1778. Kilder: Nørvang Gejstlig Justitsprotokol c1700-1745, Viborg Landsarkiv C37B-3, fs 291b 22. marts 1745 og fs 317-318 11. Januar 1746. Give kirkebog. Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772. H. A. Brorson: "Visitatsberetninger og Breve", ved L J. Koch, 1960, Det Danske Prog- og Litteraturselskab, s. 69. Peder Eg: "Give Egnen", 1984, Give Borger- og Erhvervsforening, s. 89
7	Skjærlund og Brogård, 2. del	86	Matr. 16A Husum	Jacob Jensen, Husum, nævnt som vidne 1745 Min oplysning til gårdhistorikerne i Brande er blevet bragt uden kilde. Se Alkjærlund ovenfor. På samme side: "Der var foruden en søster, se matrikel nr. ? Borup" Maren Poulsdatter *c1754 †1830 Døslund, gift med Søren Nielsen af Borup *c1743 †1820 Døslund. Se Borup Matr. 4a og Døslund Matr. 4a. Kilder: Brande kirkebog.
3	Borup	74	Matr. 7A Økjær	Økjær ny ejer: Sr. Jens Nørskov, Skjærhoved i Give Ny ejer 1769: Sr. Jens Nørschou, Skjærhoved i Give, sælger til Jens Nielsen Holm, tidligere degn i Give (1739-54) med betingelsen at aftægtsmanden - Anders Rasmussen - flyttede ud. Da dette ikke skete lader Holm handelen gå tilbage. For at kunne sælge gården, må Jens Nørschou have været ejer. Kilder: Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772 Give kirkebog.
6	Skjærris, Askjær og Langkjær, 2. del	66	Matr. 1A Lille Langkjær	Christen Jensen Lille Langkær 1745 og Give degn Jens Nielsen Holm Christen Jensen skylder i 1745 penge fra hans fars Stervbo til degnen i Give og Nykirke Jens Nielsen Holm. Da denne - selv gift med en anden kvinde - får et barn med enken efter forrige degn Hans Stabye, fragter han hende ud af Give sogn til Alkjærlund i Brande sogn, se ovenfor, hvor hun føder barnet. Christen Jensen skal opfostre barnet for de penge, han skylder degnen Holm. Men sognepræsten Risom kommer imellem og får trevlet forviklingerne op. Kilder: Nørvang Gejstlig Justitsprotokol c1700-1745, Viborg Landsarkiv C37B-3, fs 291b 22. marts 1745.
6	Skjærris, Askjær og Langkjær, 2. del	66	Matr. 1A Lille Langkjær	Lille Langkær ejere før 1654 Ejere før 1654: Et skøde i Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger fra 1654 er blevet ret grundigt misforstået. Det overlader Herluf Mormand kun ægt, arbejde, skyld og landgilde for kun to år af Usseltoft, Blæsbjerg, Skjærris, Store og Lille Langkjær. Sophie Friis var hans svigermor ikke hans mor. Hun har villet hjælpe hendes datter Mette Frederiksdatter Munk, at hun kunne få føden, ikke Herluf som sejlede mod konkurs. Ejerne af gårdene Usseltoft, Blæsbjerg, Skjærris, Store og Lille Langkjær er således: Før 1641 - 1645: Herluf Mormand 1646: Annammet af Berte Friis ifølge panteforskrivning fra 1642. Godset skal følge hende til udløst. Før 1654 - efter 1656: Sophie Frijs Frederik Munks til Haraldskær, som har udløst godset. Kilder: Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger 1653-1657". Red. Poul Rasmussen, Landbohistorisk Selskab, Kbh 1978, s. 112.
6	Skjærris, Askjær og Langkjær, 2. del	82	Matr. 1A Nr. Askjær	Nyt om Nørre Askjær Christen Oluffsen, fæster i 1654 og 1664 havde en datter: Kirsten Christensdatter *cc1680 i Askjær (Nørre vel) Hun fik et slegfred barn: Give kirkebog 12. Feb. 1702: "Dom Septuages: blef en selgfredbarn døbt og blef kaldet Christen. Moderen til dette barn hed Kirsten Christensdatter barnefødt i Askier i Brand sogn og blev udlagt til barnefader en karl ved navn Hans Olufsen i Bølling i Egtved sogn hvor hun og blev besovet." Da der ingen Christen kendes i Sønder Askjær (Niels, Lars, Søren) på den tid, skulle hun være født i Nørre Askjær. Som Hanne Stegemüller har udpeget i hendes noter til hendes ane 96, Søren Larsen i Nr. Askjær, må han have været gift to gange. Den første kone kan have heddet Ane fra opkaldelsen på den næste pige. Den anden kone var Ane Larsdatter *c1729 †1798. I Thyregod kirkebog optræder i 1739 en Las Askiær af Brande som fadder. Ca. 1746 maa hans første kone være død. Han gifter sig anden gang (ifølge Knud Kermits uddrag af ægteskabsbevillinger): 72 Lars Sørensen af Koldinghus amt, ægteskabs bevilling i 2det led. Bevilger og tillader, at Lars Sørensen og Kirsten Christensdatter, bønderfolk af Brande sogn må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi 2det led beslægtede. Christiansborg slot den 24 marts 1747. Extraskattemandtallet fra oktober 1762 har for Nørre Askier: Søren Lassen, mand og hustru, tienestefolk 1 dreng over 12 aar, 1 pige over 12 aar til huuse Lars Sørensen, mand og hustru, 1 barn over 12 aar. "Til huuse" benyttes normalt om aftægtsfolk. Barnet kan være et barnebarn. En anden mulig hypotese, at det skulle være indsiddere holder ikke rigtigt vand, de træffes ikke senere i Brande og er vel døde mellem 1763 og 1773. Lars's kone er Kirsten Christensdatter. Vi har således: Før 1739 - c1750 fæster Lars Sørensen †1763-73, kone †1763-73.    Søn: Søren Larsen *cc1725 †c1770, fæster også Nr. Askjær    Søn: Bertil Larsen *c1729, lægsrulle Askjær 1741, 11 år Fæster c1750 - 1772 Søren Larsen gift 2. gang c1760 med Ane Larsdatter *c1729 †1798. Fæster 1773 - 1803 Christen Jensen, som i 1803 fik skøde på Nr. Askjær Fra procurator Baggers Obligation til Hr. Staldnkecht 3.000 rd. 30. april 1768: ... Nørre Askier Søren Larsen 3 6 3 2 ... General Hoverireglement Hastrup 9. oktober 1771: ... Nørre Askier Søren Larsen 3 6 3 2 ... Kilder: Extraskattemandtal Brande okt. 1762 Lægsrullen 1741, Coldinghuus Amts Arkiv B6C-277, Viborg Landsarkiv Give kirkebog 1702 Thyregod kirkebog 1739, 1767 Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol. 1768. Krusborg "Thyregod Sogn", 1980. (Hastrup Gen. Hoveri 1771) Hanne B. Stegemüller anepar 96 og 97 Kurt Kermit Nielsens uddrag af Jydske Register
8	Grarup	17	Matr. 4A	Kjeld Mathiasen *1815, gift c1845 med Karen Nielsdatter *1826, Oxenbjerre Kjeld Mathiasen født 1815, gift c1845 med Karen Nielsdatter *1826, Oxenbjerre.
1	Arvad, Luntfod, dele af Aagaard	14	3F Luntfod, Arvad Mølle	Niels Andersen Vong gift med Ane Kirstine Christensdatter Niels Andersen Vong, født c1745 Donneruplund, Give, død 1815, gift med Ane Kirstine Christensdatter født 1753 på Skovgård i Kollerup sogn, død 1829, datter af Christen Pedersen Donnerup og hans anden kone Anne Olesdatter på Donneruplund.
2	Døslund, Harrild, Blæsbjerg og Usseltoft	6	1A Døslund, ny tidligere fæster	Hans Larsen af Døslund nævnt 1755 1755 Hans Larsen af Døslund, vidne til registrering (han første søn Lars Hansen er født c1739, så han har haft fæstet allerede før 1739). Kilder: Coldinghus Amts Skifter? Skifte efter Christen Handrup på Brandholm 1755
2	Døslund, Harrild, Blæsbjerg, Usseltoft (Rev. 1997)	49	Matr. 2A Harrild	Erich Erichsen Harrild køber aftægtsgård i Tornvig Arnborg c1830 Erich Erichsen *c1759 køber sig en gård i Tornvig Arnborg efter 1830, da han skøder Brande Harrild til sønnen Erich. Gården i Tornvig arver Sønnen Søren Eriksen (også kaldet Jerigsen i folketællinger), der ikke bliver gift. Erich Erichsen dør i Tornvig 30. juli 1836. Kilde: Arnborg kirkebog 1836, udskrift Hanne B. Stegemüller.
10	Brande by	31	Matr. 6A	Anders Wong og Erich Wickmann residerer i Søndergård i Brande by c1763-73 1665-73 Anders Nielsen Wong (*1714 Vonge †1777) Thyregod forhen til Hastrup, gift med Birthe Marie Albertsdatter (*c1712 †1793 Thyregod). De får ingen børn i Brande. Men det gør svigersønnen: 1763-73 Erich Wickmann (*c1730 †1780 Vesterdam Thyregod) gift med Else Cathrine Andersdatter Wong (*c1740 Donneruplund †1803 Thyregodlund). Børn født i Brande:   Sophia Eriksdatter *c1763 Brande by †1776 Thyregod, død 13 år gammel, ikke fundet døbt i Thyregod kirkebog   Anders Eriksen *c1773 Brande by Efter den anden svigersøn Anders Bagger overtog Hastrup i 1764, må det være kommet til et brud mellem ham og svigerfaderen Anders Nielsen. I hvert fald ses Anders Nielsen kone at være "af Brande" når hun er fadder i Thyregod og Give kirkebøger. Se fx dåb nr. 753 i 1765 i Thyregod. "Jomfr. Vong af Brande", lignende i Give. Det samme gælder for svigersønnen Wickmann, der skrives af Brande indtil han i 1775 skrives af Kokborg. Søndergård i Brande, som var den eneste gård i Brande by, der hørte under Hastrup, er det eneste sandsynlige sted, hvor de kan have boet. Søndergård sælges i august 1774 af Bertel Pedersen Arevad, som må have købt den før. Det anses for sandsynligt, at der er kommet en forligelse i stand med Bagger, sådan at Anders Nielsen og kone kunne flytte til Vesterdam i Thyregod, der hørte under Hastrup. I 1775 nævnes konen af Vesterdam i Thyregod. Anders Nielsens helbred har nok ikke været så godt, for han dør i april 1777. Dette kan have været en del af grunden til forligelsen. Kilder: Give kirkebog Thyregod kirkebog
7	Skjærlund og Brogård, 1. og 2. del	flere	Matr. 9A, 10A, 11A	Hartkorn og fæstere i Skjærlund før 1780 i uorden Med de gamle 1688-matrikelnumre på halvgårde i Skjærlund 1, 2, 3 og 4 kan man komme op til omkring 1720. På nr. 2 fx Jens Nielsens enke 2 6 2 0 i 1720, her var Jens Poulsen i 1688. Rasmus Nielsen køber 1720 det halve af nr. 4 fra kronen. Nr. 3 og 4 kan genkendes i 1780 i skøder på hartkornet. Nr. 1 og 2 hører senere 1766 til Hastrup og hartkornet lagt sammen og delt ligeligt til 3 0 2 1½ hver, i 1688 3 2 3 0 for nr. 1 og 2 6 2 0 for nr. 2. Før den "endelige" tilstand 1785, som kan forenes med 1844 matriklen, hersker uklarhed for perioden 1720-85. Flere fæstere er ikke nævnt i Gårdhistorien: 1762 Skattemandtal, Hr. Bang i Sønder Omme ejer to gårde og Christen Langballe, kunne det måske se ud til, de andre to. De sidste to (Langballe) kunne være kommet til Hastrup 1766. Mads Handerup 1771 og 1774 under Hastrup med hartkorn 3 0 2 1½. Anders Pedersen 1771 og 1774 under Hastrup med hartkorn 3 0 2 1½. I 1774 sælger Mads Handerup en gård i Skjærlund med eng og mere på auktion. Formelt er Mads Handerup ejer, men Qvitteringerne underskrives af Bagger på Hastrup. Mens perioden efter 1800 er indgående og grundigt afdækket i de to hefter i Brande Gårdhistorie, mangler der meget i perioden før 1780. Kilder: Krusborg "Thyregod Sogn", 1980. (Hastrup Gen. Hoveri 1771) 1774 lægsrulle. Nørvang Herreds Skøde- og Panteprotokoller 1773-89 Hoffmans beskrivelse af Brande sogn 1785.
7	Skjærlund og Brogård, 2. del	67	Matr. 14A Brogård	Fæstere og ejere i Brogård Før 1725 - 1736 fæster Niels Jensen Wrads †1736 (formodentlig fra Vrads sogn) gift måske anden gang 1725 i Give "hafde Niels jensen Vrads bryllup med Maren Christensdatter Kautrup af Give Annexgaard efter foregaaende lov: trolovelse." Maren Christensdatter Kautrup lever endnu 1737 som enke i Brogård og ejer en gård (i Drantum?) som fæstes af Jacob Nielsen. En gammel mand har overtaget fæstet mellem 1737 og 1741. Ny fæster Niels Xsen, som lever 1741. Det er også en svag mulighed at den gamle skrøbelige far nævnt 1741 var Niels Jensen Wrads, men som jo var død 1736. Børn: Anders Nielsen *c1715, i lægsrullen 1741 "Niels Andersen [Wong] har gaarden og har indraget Karlen til sit samlede gods", gift 1743 i Thyregod med Cathrine Jensdatter af Thyregod by. Søren Nielsen *c1718 †1778 (Søren Brogaard begravet), fæster i Brogård 1741 "fæster hans gamle skrøbelige fars gaard af Niels Andersen [Wong]"    Datter: Maren Sørensdatter. Hun tjener 1782 i Usseltoft, hun får 2 rdl. 4 m. løn efter tvangsauktionen på Usseltoft dette år. 1732 Niels Vrads i Give, fadder ved Jørgen Nielsen Vonges barn Niels. "i Give" kan være en fejl. Kilder: Lægsruller 1736, 1737, 1741. Thyregod kirkebog 1743. Give kirkebog 1725 Brande kirkebog 1777, dåb 24. august, fadder: "Søren Brogaards datter Maren"
9	Brandlund	52	Kone 5A Midtgaard	Anders Christensen og Kirsten Pedersdatter i Hammer Mølle viet 1774 Brejl: "Anders Christensen i Brandlund, og Kirsten Pedersdatter i Hammer Mølle, 1774 i Linnerup". Hammer Mølle ligger i Hammer, som er et nabosogn til Linnerup. Kilder: Brejl vielser
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Matr. 1A Forpagter 1717-20	1717-20 Niels Pedersen, Sandfeld, forpagter Brandholm I 1717 sættes Niels Pedersen Sandfeld i skat som forpagter af Brandholm. Han er gift og har 4 tjenestefolk. I 1719 har han 2 tjenestefolk. "Krigsstyr + Kopskat 1. februar 1717: ... Jens Nielsen til Brandholm ... 12 linier ... Øvrige Pohseshon af Brandholm H. Niels Parsbergs Enke frue ... Moder Frue Sebilla Gøe Lefen I meget fattig og kummerlig tilstand, skrefen icke til videre bereignis krigstyr at det Bønder godsis hartkorn I samme Sogn som de opholder sig paa bestaar af 7 td 7 Skp 1 alb. [på dette tidspunkt har hun solgt Brandholm selv, men kun 4 af 12 tdr hartkorn bøndergods, der hørte til Brandholm] ... Niels Pedersen forpagter paa Brandholm sig self 8 Rdl hustrue 8 Rdl 4 Thieniste folck 4 Rdl" "Extra og HefteSkatten 1718: Niels Pedersen forpagter paa Brandholm sig self 8 Rdl 2 Thieniste folck 2 Rdl" "Kop- og Krigsstyre pro 1719 (proprietaire og Ryttergods): forpagter paa Brandholm sig self 8 Rdl 2de Thieniste folck 2 Rdl" "Extraordinaire Skatter 1720: ... her i Sognet Icke uden en liden Sædegaard kaldet Brandholm Hvilken Karen Sl: Jens Nielsens af Schierlund eier og nu beboer, holder paa Gaarden en forpagter, ßom haver 2de tienistefolch." Hans far hedder Peder Troelsen i Sandfeld. De har sammen i 1705 købt en gård hartkorn 1 5 2 2 i Grarup og i 1707 Skjærris hartkorn 3 3 1 1. Niels Pedersen ses allerede i 1704 sammen med faderen i Store Sandfeld (Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller). Peder Troelsen nævnes i 1683 i Store Sandfeld. I 1707 bliver Niels Pedersen i Sandfeld gift i Sønder Omme med Anne Jensdatter fra Omvrå. Ejer af Brandholm var Jens Nielsen i Skjærlund, der har overtaget Brandholm fra Niels Parsbergs enke enten sidst i 1716 eller først i 1717. Jens Nielsen dør den 22. november 1717 og hans enke bor i 1720 på Brandholm. I ekstraskatteregnskaberne er endog hans arvinger angivet (se under Skjærlund, her på denne side). Skiftet er fra den 29. april 1720. Jens Nielsen boede ikke selv på Brandholm, men blev i Skjærlund, som det ses. Kilder: Rigsarkivet. Rentekammeret. Reviderede Regnskaber. Koldinghus Amt Ekstraskatteregnskaber 1711-31 Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller B24-x668 4. del Kopibind 113, fs 386 (Pantebrev på Store og Lille Sandfeld) Brejl "Udensogns Vielser"
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	57	Matr. 1A Kragsig	Kragsig, Uhre og Lund nævnt 1328 I en undersøgelse af ordene colonus eller colonia er Ulsigs konklusion, at de er mindre end en gård. Dette er teknisk, så at sige, det vigtige her er at han nævner Kragsig, Brandlund og Uhre. Han citerer eksempler fra mange breve i Diplomatarium Danicum bl. a. et om gårde og steder i Brande sogn. 1328 "i Brande sogn 1 gård Lund (7 ørte korn, 3 skp. smør), i sa. sogn øde jorder i Kragsig (4 ørte korn, 3 skp. smør), in villa Ure apud Kragsig 2 colonias (2 skp. smør, 1 mr. penge)" Navnene er vel angivet i moderniseret form. "Apud" betyder nær ved, som Kragsig jo er ved Uhre, "villa" har i Rom betydet landhus, men bruges her vel anderledes. Det er vel den samme kilde, som TRAP har benyttet, men TRAP har årstallet som 1329. Kilder: Erik Ulsig: "Danske Adelsgodser i Middelalderen", Nordisk Forlag, Kbh. 1968. Side 127. Indirekte: Diplomatarium Danicum, 2 række, X.
3	Borup	24	Matr. 3A	Palle Pedersen og Anne Gydesdatter viet 1764 i Rind Anne Gydesdatter *c1748 †dec. 1804 - Palle Pedersens kone - er datter af Gyde Pedersen og Inger Eriksdatter (†før 1764) i Nørre Søby i Rind sogn. Palle Pedersen af Boerup og Anne Giødisdatter viet oktober 1764 i Rind. Annes søster Mette blev i 1765 gift i Rind med Christen Andersen i Økjær i Borup. Kilder: Brejl: "Sindinggård gods Skifteprotokol 1723-1790 G 430-1", nr. 81 Jørgen Lauridsen 29.6.1764. Rind Kirkebog 1764, copulerede.
3	Borup	24	Matr. 7A Økjær 1764	Christen Andersen nævnt 1764 i Økjær gift med Mette Gydesdatter, Rind Christen Andersen †før 1769 nævnes 1764 til Økjær. Han blev 1765 i Rind gift med Mette Gydesdatter *1738 †1802, som er datter af Gyde Pedersen og Inger Eriksdatter (†før 1742, hvor Gyde Pedersen gifter sig igen) i Nørre Søby i Rind sogn. Mette giftede sig 2. gang før 1773 med Christen Sørensen Økjær *c1732 †1790; ved hans barn Giødes dåb i 1776 nævnes konens navn Mette. De har endnu en søn Søren, som dør 1791 18 år gammel, altså født c1773 før kirkebogen. Mettes søster Anne blev 1764 i Rind gift med Palle Pedersen, ligeledes i Borup. Sammenfatning: Mette Gydesdatter *1738 i Nørre Søby i Rind sogn †1802 i Borup   gift 1. gang 1765 med Christen Andersen †før 1769 nævnes 1764 af Økjær   gift 2. gang før 1773 med Christen Sørensen Økjær *c1732 †1790 i Økjær     Børn:      *c1773 Søren Christensen †1791      *1776 Giøde Christensen Christen Andersen døde før 1769. Han blev overdraget Økær af faderen Anders Rasmussen i 1766. Men allerede 1769 er det faderen Anders, ikke Christen der processerer med Jens Nielsen Holm. Dette ses i "Dokumenter til Nørvang Justitsprotokol". Kilder: Brejl: "Sindinggård gods Skifteprotokol 1723-1790 G 430-1", nr. 81 Jørgen Lauridsen 29.6.1764. Brande kirkebog Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772.
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	28	Matr. 3A Nørholm	Jens Hansen Væver *c1737 †1801 fra Åle Jens Hansen Væver (*c1737 †1801) er søn af Hans Nielsen †1737, væver i Åle, skifte 2.1.1738 og gift 1. gang Gedske Rasmusdatter †1786 i Åle, skifte 14.6.1786. Hans stedfar Jens Hansen Galschiødt (lever endnu 1786, Gedskes 2. mand) var også væver. Nyt barn: Zidsel Marie Jensdatter *c1761 †1839 i Thyregod. Gift 1783 med Ole Iversen i Dørken, Thyregod. *1759 Dørken †1840 i Dørken. Kilder: Brejl: "Bjerre gods skifteuddrag 1719-1790", nr. 232 Gedske Rasmusdatter i Åle. 14.6.1786. Britta Therese Helseby's aner, ane 93 (marts 2010, "hjemmesiden lukket"). Thyregod kirkebog, dåb no. 1055 i 1784 - Jens Vævers kone bærer første barn.
8	Grarup udg. 1990	1	Matr. 2A	Første kendte fæster i Grarup 2A er Niels Larsen nævnt 1762 Niels Larsen var gift med Ane? Henriksdatter *c1730 †1777 i Grarup, hendes forældre lever begge endnu 1762 og er på aftægt. Hendes navn rekonstrueret efter sønnen Lars' opkaldelser, som går efter reglen. Hendes far er Henrik Andersen *c1705 †1779 i Grarup. Gården er blevet købt til selveje enten af ham eller af sønnen: Lars Nielsen *c1760 i Grarup, der sikkert har gården i selveje 1792, hvor han flytter til 2A i Risbjerg. Han var gift med Elles Christensdatter *c1763 i Sønder Askjær. De er vel flyttet væk fra Brande sogn efter 1802 hvor de sælger Risbjerg matr. 2A. Ingen af dem er fundet død i Brande sogn. Elles - opnævnt efter hendes fars mor i Risbjerg, men kaldes også Ellen - var datter af Christen Jensen *c1729 Risbjerg †1783 Sønder Askjær gift c1761 med Karen Nielsdatter *c1740 †1809 fra Sønder Askjær. Kilder: Extraskattemandtal Brande 1762 Villy M. Sorensen: "Christen Jensen 1729-1783 Sønder Askjær", 1994, fx i Brande Lokalarkiv.
10	Brande by	27	Matr. 2A	Christen Ottosen Høyer: degn i Brande 1775-82 Gift i dec. 1770 i Nørre Omme sogn med Maren Halvorsdatter. Hun er født i Østerdam Thyregod i 1743, som datter af Halvor Eriksen - en af de svenske fanger - og Sara Sørensdatter . Han var degn i Nørre Omme, som det indirekte fremgår af citatet nedenfor. Men fik sit første barn for tidligt efter giftermålet, sådan at de havde begået lejermål. Straffen er, at han i de næste to år ikke kan tjene i det sogn, hvor lejermålet blev begået. Men ellers tilgives han for god førsel. Han træder til i Brande sogn i 1775. 100 Studiosus Christen Ottesen Høyer, af Vor Kiøbsted Ringkiøbing, tilgives og efterlades hans begangne Lejermaals Forseelse, ved det at hans Hustrue Maren Halvors Daatter Østerdam, ved ham er kommen fortiilig i Barsel Seng, efter deres Bryllup, saa at hand desuagtet, til Geistlig Embede, hvor det lovligen skee kand, maae befordres og antages. Dog ei i det Sogn hvor hand har begaaet denne forseelse, ej heller maae det være hannem tilladet at betiene samme førend 2 aar efter at forseelsen er begaaet, ere forløben, saa skal hand og først, efter Loven, nøyagtig beviise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet. [Sagen findes i 2 bilag]. 15 October 1773. Bilag: S. Sti Ministerii Candidato Mons. Christian Ottesen Høyer, kan undertegnede med Sandhed bevidne: Først, at bemeldte Monsr. Høyer i det halvandet Aar og noget over, som han, tilligemed sin Hustrue Maren Halvors Datter Østerdam, har opholdt sig her i Byen, har ført et aldeeles ulasteligt, skikkeligen og Christeligt Levnet og Vandel; Dernæst at han er meget fattig og i ommeldte Tiid neppe hat kundet forhverve det Høystnødvendige til sin egen, Hustrues og Børns Ophold, hvorfor ieg hiertelig ønsker og underdanigst udbeder ham Vores Høyædle Høyærværdighed herr Biskops bekiendte Gunstige Medlidenhed i hans nødlidende Omstændigheder. Ringkiøbing 13 Maji 1774. Hans Jacob Buck. Christen Høyer holdte Bryllup i Nøromme Meenighed med sin Hustrue in Decembri 1770 og haver stedse ført et sømmeligt, ordentligt og anstændigt levnet, saa hand med sin Hustrue indtil denne Dag fortiener beste recommendation, hvorfor det og vil glæde baade mig og alle at hand har erholdet vores Allernaadigste Konges Benaadning og Opreisning. Nør Omme Præstegaard. Matth. Bering. Kilder: Ribe Bispearkiv - Kongelige Bevillinger - Ægteskabsdispensationer samt eftergivelse af Lejermålsbøder m. v. Landsarkivet Viborg: C 4 - 156, 1681-1718 + 1731-1775 Udskrift af Ribe Stifts Ægteskabsbevillinger: Kurt Nielsens hjemmeside Thyregod kirkebog 1743 En tak til Kurt Kermit Nielsen
7	Skjærlund og Brogård, 1. del	1, 71	Matr. 9A, 10A	Jens Nielsen Skjærlund død 22. Nov. 1717 Søstersøn Christen Sørensen Langballe, nævnt i Skjærlund 1733, 1734, 1744, juni 1746. †efter 1762 Jens Nielsen Skærlunds kone hed Karen Christensdatter. Hun flytter 1720 til Brandholm, som hun driver til 1731. I 1720 ansættes hun, efter hendes mening, for højt til extraskatten, og ansøger om "moderation", hvor hun som underlag indrækker oplysninger fra skiftet efter hendes mand. Karen Christensdatters ansøgning om moderation 1720 (Rentekammeret): Kongelig Maist Amptforvater Sr. Jens Voigt Som afgangen Jens Nielsens Enche udi Skierlund har giort Allerunderdanigst Ansøgning om Moderation udi de =60 Rdl= hendes afgangne Mand udi Krigsstyhr var ansat, siden hun med herhos følgende 2de attester, udgiven af Landß Dommer Reinberg til Ristrup, og Diderick von Ham i Horsens, some Skifte Commissarier udi hendes afgangen Mandß Stervfboe, beviiser at hun efter sluttet Skifte dend 29 April 1720 ichun i Arf skal ver tilfalden 1133 rd 66 Mk ... skal vere tilfalden di andre bekostninger 721 rd [referens usikker] Den 29. April 1720 er skiftet sluttet og hende "ichun i Arf skal være tilfalden 1.133 rd 66 Mk". Der var "di andre bekostninger 721 rd", hvorved det ikke er klart, om hun betalte dem. Niels Jensen Skjærlund og Karen Christensdatter havde ingen børn, så der blev listet udarvinger. Jens Nielsen Skierlund døde 22. Nov. 1717 Tvende brødre:   Poul Nielsen boende udj Worchlund [Virklund] i Tem Sogn   Rasmus Nielsen Skierlund Tvende Søstre:   Kirsten Nielsdatter gift med Søren Andersen i Langballe, Vinding sogn   Maren Nielsdatter gift med Peder Christensen Wrads sogn og bye Tredie Søster   afgangen Ingeborg Nielsdatter, fire børn Ser man på sognene der forekommer - Tem, Vrads og Vinding - kan man antage at Jens og Rasmus Nielsen er kommet fra Vrads herred til Skjærlund. Jens Nielsen fæstede en gård under Skanderborg rytterdistrikt i Skjærlund 1694. Skanderborg rytterdistrikt var stærkere repræsenteret i Vrads herred og dette kan have været forbindelsen til Skjærlund. Broderen Rasmus fæster 1699 i Skjærlund også under Skanderborg rytterdistrikt. Den Christen Sørensen Langballe som fx 1743 ses i Skjærlund, er søn af Niels Jensens søster Kirsten Nielsdatter †1748 i Langballe i Vinding Sogn. Hun havde med hendes mand Søren Andersen †før 1734 mindst følgende børn:   1. Christen Sørensen Langballe, 1733, 1734, 1744 og 1746 i Skjærlund, 1747 og 1756 i Lystruphave i Vrads sogn gift med Maren Rasmusdatter.   2. Maren Sørensdatter †1734 gift med Peder Sørensen *c1697 Ry (søn af Søren Steffendsen †1725 og Karen Pedersdatter †1734 i Ry) †1751 Langballe (han blev gift 2. gang med Dorthe Nielsdatter), 4 børn: Søren *1725, Søren *1727, Karen *1729 død, Steffen *1733.   3. Anders Sørensen Langballe i Tønning, nævnt 1734.   4. ?Rasmus Langballe nævnt 1754 i Vrads.   5. Maren Sørensdatter †1730 (skifte 1730, Skanderborg Rytterdistrikt) gift med Søren Nielsen i Tønning. Christen Sørensen Langballe gift med Maren Rasmusdatter *c1700 †1756 (skifte efter hende 1756) har vel to døtre:   Maren Christensdatter †1747 gift med Jørgen Mikkelsen Mølbygård i Ansager, to små børn   Vitha Christensdatter gift 1759c med Anders Dørup i Ansø Mølle i Vrads sogn     Vitha har en datter gift med Christen Jensen i Lille Almstok, Vorbasse. Om Vitha Christensdatter i Kurt Kermit's Breve til Amtmanden 1758: Fra Anders Dørup, Vester Mølle - til Kongen. Efter han var blevet forlovet med en Kvinde Vitha Christensdatter i Lystruphave, og Trolovelsen var berammet, nedlagde Giertrud Chatrine Busch forbud mod dette, og har derefter stævnet ham ved en uvedkommende Ret, under paaskud af, at han skulle være Forlovet med hende. Uanset hans lovlige fraværelse ved denne Ret, er der dog blevet fremført nogle, af ham ukendte, vidner, der paastod at have hørt hans Ægteskabs løfte. Han ser sig derfor nødsaget, til at fremføre nogle Vidner om denne Kvinde, samt de om hende gaaende, skammelige rygter, og at hun skulle være forlovet med en anden. Ønsker at rejse sag mod hende, med krav om erstatning, hvorunder nævnes hendes Fuldmægtig Rasmus Bondo, medens hans ønsker, at Birkedommer F C Muncheberg og Cammerassessor Bredal paa Hammergaard, maa føre og dømme i sagen. 9 November 1758. Bilag: Erklæring fra Woyda, dat 30 November 1758, der skriver, at det ikke kan modsiges, at Anders Dørup, er indviklet i den del vidtløftighed og proces, med et Fruentimmer udenfor Amtet Giertrud Cathrine Busch af Foustrup [Fogstrup] i Hammerum Herred, der paastaar, at han har været forlovet med hende, og derfor gjort forbud mod hans berammede Trolovelse med Vitha Christensdatter i Lystruphave, og at hun af den grund, ved sin Fuldmægtig, har indstævnet ham ved Tyrsting - Vrads Herreds Ting, hvilket er ham meget ubekvem, hvorfor der ikke vil være nogen indvending imod, at sagen paadømmes af et beskikket forum. [Ingen dato Juni 1758?]. Om Christen Sørensen Langballe i Brande Sogns Historie: "En votivtavle ved siden af korbuen beretter of fugurerne [figurerne?]: "Disse overstaaende Apostel Billeder haver Christen Sørensen Langballe i Schierlund givet til Kierckens Prydelse 18. April 1733, hielp os Gud Fader, Søn og hellig Aand." Formue, Kop Heste og Caroske=Skatten 1744, på en indlagt seddel (Rentekammeret): Christen Langballe Hartkorn 26 5 3 2/2 "Som ieg ved giftermaal og forælders død arvelig tilfalden og noget har ieg tilkiøbt mig som alt sammen befindes udi dend skarpe heede Egn, og En deel af dette for nogle faae aar siden haver været ubebygt." ... 805 rdl 30 lod sølf  15 rdl   820 rdl I 1754 skænker Christen og Rasmus Langballe en alterkalk til Vrads kirke (TRAP). Om Rasmus er en bror, er ikke set. I 1762 ejer han efter Extraskatten at dømme stadig i hvert fald een gård eller et hus i Skjærlund, hvor Husmand Thomas Sørensen skrædder bor med kone og mor. Mandtallet 1763 har Thomas Skræder ved Hans Pedersen i Skjærlund. Kilder: Rigsarkivet. Rentekammeret. Reviderede Regnskaber. Koldinghus Amt Ekstraskatteregnskaber 1711-31 Nørvang Gejstlig Skifteprotokol 1715-52. C37B-3. 13. Juni 1746 auktion i Nykirke præste gård over Bilhardts ejendele. Vinding kirkebog. Vrads kirkebog. Tavle i Brande kirke fra 1733. Bundgaard Lassen: "Brande Sogns Historie 1. Del", 2. udg. 1972. Brande. Side 84. Brejl: Skanderborg Rytterdistrikt Skifteuddrag. No. 1645 (1734, morbror Christen Sørensen Langballe i Skærlund) Brejl: Skanderborg og Aakær amter. No. 89. (1756, Maren Rasmusdatter, Christen Sørensen Langballes kone) Brejl: Lundenæs og Bøvling Amter skp. 1741-1749. B8-1078 fol.773B: (1747, Karen Christensdatter, morfar Christen Langballe) En tak går til Erik Brejl for at gøre opmærksom på Karen Christensdatter og navnet Didrik von Ham, Horsens. TRAP V, Vrads kirke. Tak til Kresten Skjærlund for henvisning til stedet i Kurt Kermit's hjemmeside Ekstrakt af Breve til Amtmanden i Skanderborg - Åkjær Amter 1756-58
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Matr. 1A	1710 Pantebrev fra Niels Parsberg på Brandholm til Jens Nielsen Skjærlund I Brande Gårdhistorie er nævnt to pantebreve fra Niels Parsberg til Jens Nielsen Skjærlund i 1700 og 1705. Der er et tredje fra 1710: Niels Parsberg hans Pantebref til Jens Nielsen udi Skierlund. Dat, 5 Feb. 1710 Sted Hartkorn Algierlund 2 1 1 2 Husum 1 7 0 0 Brogaard 1 1 2 1 Sandfeld Bierre 1 2 2 0 Man kan egentlig ikke sige, at Jens Nielsen Skjærlund købte Brandholm, han pantede sig til den. Kilder: Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller Kopibind 121, fs 489
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Matr. 1A Ejer 1604	1604 Hans Lange ejer af Brandholm Citat: "På en stolegavl står der Hans Lange, Karen Clausdatter, 1604 (ejere af Brandholm)". Karen Clausdatter er datter af Claus Strangesen †1596, se ovenfor, og gift med Hans Lange. Kilder: TRAP V, Brande kirke
12	Uhre 2. del	96	Matr. 11A	Anna Kirstine Andersdatter *1780 Uhre, Brande, †1851 Skarrild Gift c1815 med Nis Pedersen *1783 i Bolling Hejnsvig, †1845 i Skarrild. Levede i Skarrild. Tre børn. Gertrud, Mette og Ane Katrine (Kirstine) Andersen skal rettes til Andersdatter. Samme side: Jacob Andersen og Gjertrud Larsdatter havde foruden datteren Mette også: Margrethe Jacobsdatter *c1751 i Uhre †1832 i Tarp gift 1776 med Jens Henriksen Tarp *c1747 i Tarp †1829 i Tarp. Kilder: Brande kirkebog 1776. F. F. Nissens hjemmeside, ane 32 og 33.
4	Sandfeld 1. del	22	Matr. 4A	Store Sandfeld: Fem børn af Peder Jørgensen *c1716 †1788 med første kone død 1766 Brande Gårdhistorie opfører Peder Jørgensens sidste fem børn med hans anden kone Maren Christensdatter gift c1770. Med den første kone, der kan have heddet Ane efter opkaldelsen af næstfødte pige, blev Peder gift c1744. De havde også fem børn sammen. Disse er listet i Koldinghus Amtstue Overformynderiprotokol i 1775. Boet er 208 Rdl. Jens og Peder giver afkald. Mette, Anne M. og Karen er gift. 1. Mette Pedersdatter *c1745 †1834, gift med Søren Sørensen *c1740 †1829, Flø i Brande 2. Karen Pedersdatter *c1747 †1828, gift med Lars Døslund Hansen *c1739 †1780, Dørslund i Brande 3. Jens Pedersen *c1748 †1805, gift 1775 i Brande med Anne Larsdatter *c1732 †1803, gård i Uhre Brande 4. Peder Pedersen Usseltoft *c1753 †1818, gift 1782 i Brande med Ane Christensdatter *c1751 †1831, bosat Usseltoft i Brande 5. Ane Marie Pedersdatter *c1756 †1843, gift med Christen Michelsen *c1744 †1809, Arnborg Kilde: Villy M. Sorensen: "Forfædre for Jens Peter Hansen 1869-1949, Sejrup, Thyregod", side 80. (fx i lokalarkivet i Brande) Mogens Kragsig: Udskrift af Koldinghus Amtstue Overformynderiprotokol 1775.
3	Borup	24	Matr. 7A Økjær 1764-69	Anders Rasmussen Økjær og hans børn 1766-70 i Borup Anders Rasmussen er i skattemandtallet 1762-63 ikke i Økjær. Han dukker først op i et dokument til Nørvang herreds Justitsprotokol i 1766. Han vil overgive vel en del eller parcel af gården Ødekær - Økær - til sin ældste søn Christen Andersen. Dette ville normalt foregå i et skøde indført i Skøde- og Panteprotokollen for Nørvang Herred. At han gør det i Justitsprotokollen tyder på, at han ikke havde skøde på hans del af gården og således ville give fæstet videre. Dette dokument er også en slags testamente. Anders Rasmussen har følgende børn: 1. Christen Andersen *cc1740 †1769-1772, gift 1765 i Rind med Mette Gydesdatter *1738 i Nørre Søby i Rind sogn †1802 i Borup, datter af Gyde Pedersen og Inger Eriksdatter (†før 1742, hvor Gyde Pedersen gifter sig igen) i Nørre Søby i Rind sogn. Mette gifter sig anden gang med Christen Sørensen *c1732 †1790 i Økjær. 2. Anna Barbara Andersdatter *c1750 †1788 Skovsbøl, gift 1780 i Brande med Peder Christensen *c1740 †1800 Skovsbøl gift 3. gang, Skovsbøl, Vester sogn. 3. Mette Andersdatter *c1755, gift formodentlig c1773 med Jens Hansen *c1713 †1789 i Ullerup i Give. I FT 1787 er de almisselemmer. I FT 1801 dukker hendes navn ikke op i Give. En tidligere kone af Jens Hansen dør i 1764 (*c1735). Han gifter sig anden gang igen mellem august 1764 og august 1765. Det formodes, at han er gift tredie gang c1773 før kirkebogen i Brande begynder med Mette Andersdatter. Hendes alder angives i FT 1787 med 32. I 1777 bærer søsteren Anna Barbara i hvert fald Mettes datter Maren til dåben. 4. Jens Andersen Christen Andersen døde vel før 1769, for i 1769 er det Anders, ikke Christen der processerer med Jens Nielsen Holm. Dette ses i "Dokumenter til Nørvang Justitsprotokol". Han er i hvert fald død før 1772, for året efter får Mette Gydesdatter sit første barn med hendes anden mand Christen Sørensen. I 1769-70 kommer det til flere processer for retten. Den vilde degn fra Give Jens Nielsen Holm, der ser ud til at være fra Brande - se sagen 1744 med enken i Alkærlund og navnet Holm, der bruges omkring Brandholm - bor også i Økær. Sr. Jens Nielsen Nørskov i Skærhoved i Give er ifølge justitsprotokollen ejer af den del af Økær, som Anders Rasmussen bor på. Han har solgt denne del til Jens Nielsen Holm, der siger at han købte under forbehold af at aftægtsmanden, nemlig Anders Rasmussen, flyttede ud. Da dette ikke sker, frasiger sig Jens Nielsen Holm gården og sagen. I følge Brande Gårdhistorie ejer Poul Østergård på Nr. Karstoft det store Økær hartkorn 3 4 3 2 i 1773. Der er her tale om forvirrende forhold med mange fæstere og ejere på et sted Økær, som må have flere huse eller beboelser. I 1773 er der ifølge Brande Gårdhistorie auktion over hartkorn 3 4 3 2, som deles i fire næsten lige store dele - 0 7 1 0 og 0 7 0 2. Men Niels Larsen Økjær, der er fæster i 1762 har fæstet indtil 1774 må også være et sted på Økær i 1769 - skulle man tro. Den 29. november 1774 auktioneres hans sted med hartkorn 1 6 2 0 - skrevet som 14 Skp. 2 f. (se Nørvang Gejstlig Justitsprotokol). Derefter må Niels Larsen have haft to af de fire lodder fra 1773 paa 0 7 0 2. I angivelserne i Brande Gårdhistorie side 75 med hartkorn 1 6 1 2 og 2 3 2 1 er det sidste hartkorn forkert, det har Niels Larsen ikke haft. Her er nok at forvirre sig med for alle, der har lyst. Kilder: Brejl: "Sindinggård gods Skifteprotokol 1723-1790 G 430-1", nr. 81 Jørgen Lauridsen 29.6.1764. Brande kirkebog Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772. Thyregod-Vester kirkebog 1788, 1800 Give kirkebog 1764, 1777, 1789 Folketælling Give 1787 og 1801 Nørvang Gejstlig Justitsprotokol 1747-1820, C37B-1.
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	7	Matr. 1A	Christen Pedersen Handrup *cc1710 †1755 Brandholm Navnet staves både Handrup og Hannerup. Christen er sandsynligvis født i Meldgård i Hannerup Faster sogn. Han er nævnt 1738 i skiftet efter Karen Jacobsdaatter i Ahlergård, Borris. Han har tilsyneladende handlet. "Christen Pedersen i Handrup faar til gode for en hæst 10 rd 4 mk:" Hans far var Peder Nielsen kaldet Meldgård eller Hannerup fra Faster og død 1755-62 måske i Brande. Da Christen dør i 1755 beboer faderen - og moderen vel - et lille hus ved Brandholm. Christens mor Kirsten Christensdatter dør 1762 hos en søster til Christen Handrup i Nederkirkegård i Assing: Margrethe Pedersdatter gift med Christen Nielsen †1757. Christen Handrups forældre: Peder Nielsen Meldgård †1755-62 i Brande, fra Meldgård i Hannerup Faster sogn. Kirsten Christensdatter †1762 i Nederkirkegård i Assing Børn: Christen Handrup Margrethe Pedersdattter gift med Christen Nielsen i Nederkierkegård i Assing I maj 1741 bliver Christen Handrup gift i Borris med Catrine Marie Madsdatter Ahler *1717 i Borris på Ahlergård. I 1743 ses han på den lille 9 tønder hartkorn herregård Trøstrup i Timring sogn, hvor han svarer formue og kopskat med følgende selvangivelse (tak til Arne Feldborg): Efter Kongl: allernaadigste forordnings tilhold angiver ieg underskrævne som Selfejer af Trøsterup, en buende gaard i Timering Sogn, uldborig Herret, Lundenis Amt, ansat I Nye Matricul for 9 td: 4 Skipper 2 fk:, Naar Min bortskyldige gield er fra dragen, 400 rixd Siger fiire Hundrede Rixdalen Rede Penge, forunden en liden gaard i Handerup, faster sogen, Bøllring Herret, ansat i Nye Matricul ungfær for 4 Td: 6 skipper, som ieg for self givet 100 rixd, siger et Hundrede rixdaller for af hvilchen Summe Nemblig 500 rixd ieg aller underdanig[x]e ærbyder mig at svare formue skat. I lige Maade angiver ieg til koppe skat 1 Mig Selv 2 en karl: 3 en dræng 4 en pige at denne min angivelse til formue og Kopeskat er Rigtig Testerer ieg Trøsterup d 2den October, 1743 {Christen} Pedersen Handerup. Hans formue var på det tidspunkt allerede 500 rigsdaler, hvor han var ca. 33 år gammel. Her fødes hans første barn Mads. I øvrigt handlede han i hvert fald i stor stil med får, som følgende retssag fra Koldinghus birks tingbog 1737-48 om 82 får bevidner: 27. juni 1747: Dom: Christen Pedersen Hannerup på Brandholm ctr. Ole Lassen Smed og Christen Jensen i Jelling for gæld. - De har købt 82 stk. får for 72 rdl. hvoraf de har betalt 50 rdl. Christen Jensen har påstået, at det er ham, der har betalt de 50 rdl., og at han derfor ikke skylder mere. Men den skrivelse, der er fremlagt som bevis, bærer begges underskrifter på den fulde sum, og Christen Jensen har ikke bevist, at han har betalt sin part. - De skal betale de resterende 22 rdl. en for begge og begge for en. Da denne sag stammer fra maj 1747 er handelen sket før han overtog Brandholm. Han købte Brandholm i 1747 for 2.250 rigsdaler. Christen Pedersen Hannerup og Catrine Ahler får i alt fald fire børn: Mads Hannerup *1744 på den lille herregård Trøstrup, Timring sogn, bosat i Brande. Peder Handrup *c1747, lever endnu 1755, vel fadder 1790. Karen Handrup *c1752 i Brande. Bosat i Bølling sogn. Kirsten Handrup *c1752 i Brande, kalder sig også Kirsten Ahler. Bosat i Faster sogn. I 1755 dør Christen Handrup på Brandholm og der findes et stort skifte (Handrup Skifte stillet til rådighed af Gert Hviid) efter ham, hvor børnene er nævnt. Gård og indbo opregnes til rundt 3.300 rigsdaler og gælden til lidt over 900 rigsdaler. Besætningen var omkring 540 rdl. værd - der var 5 heste og 46 stude og køer. Brandholm hovedgård har 12 og bøndergodset 16 tønder hartkorn. Der er ingen tvivl om, at Christen Handrup var en dygtig og god forretningsmand og godsejer. Christen Handrups enke Catrine, eller Mad. Handrup som hun kaldes i Brande, sælger 1756 Brandholm og køber Brogård i Skjærlund ejerlav, hvor hun er i skattemandtallet oktober 1762 og januar 1763. Gården er lille og har hartkornet 1 1 2 1 altså godt en tønde. Hun har fæstet Brogård til Niels Thomasen og har ingen børn hjemme over 12 år. Mads er 19 og Peder er 15. De må begge være ude at tjene. Formodentlig lever Kirsten, 10, hos moderen. Karen er vel allerede 1762 ved hendes bedsteforældre paa Adlergaard i Borris. På eet eller andet tidspunkt efter 1771 må Catrine være flyttet til Bølling sogn i Bølling herred for at bo ved Kirsten og svigersønnen dér. Hun bliver begravet på Bølling kirkegaard 6 Sep. 1778. I 1767 lægger Thomas Madsen i Grejs sag an mod Mads Handrups enke i Skærlund (Schierlund), som det ses i "Dokumenter til Nørvangs Justitsprotokol 1674-1772". Manden kan ikke være Catrines søn, der jo ikke dør. I 1806 dør i Skærlund Maren Hannerup, der er født c1724. Hun kan have været Mads Handrups enke. Brande Gårdhistore har hende som kone til Thøger Jensen *c1724 +1800 i Skærlund - han fik børn indtil 1758 i vel Lille Brande (kirkebogen har Brande, tre børn) i Sønder Omme. Dette er angivet af Brande Gårdhistore uden kilde. Datteren Kirsten Thøgersdatter er kildemæssig kendt gift med Peder Andersen, der ses i folketællingen i Skærlund 1787. I 1762 er kun to gårde nævnt i skattemandtallet i Skærlund. Det er muligt at den tredje - vel "Skovgård" - er glemt. Hvis Maren Handrup er gift med Thøger Jensen, er han muligvis hendes anden mand. Men det er mest naturligt at antage, at Maren har navnet Handrup fra Mads Handrup †før 1767, men hun kan også selv være kommet fra Hannerup i Faster sogn. Følgende er kendt om Christen Handrup og Catrine Ahlers børn: Mads Hannerup *1744 i Timring †1822 i Brande. Gårdmand først i Skjærlund, Brande 1771, 1774, senere også snedker 1787 i Brande by 1790- efter 1795 Brandlund og senere selvejer i Blæsbjerg, Brande. Han ejede også hartkorn andetsteds i Brande. Han var gift med Mette Andersdatter *c1757 †1824 i Brande. Hun ser efter fadderlisterne ud til at være datter af Anders Pedersen i Skærlund. De fik mindst 7 drenge mellem 1773 og 1790. Peder Hannerup *c1747, vel nævnt 1790. Den Peder Hannerup, der nævnes som fadder ved dåben af Mads Hannerup i Brandlunds søn Peder i 1790 i Brande, ser ud til at være Mads' bror. Kirsten Hannerup *c1752 †1814 forlover sig som Kirsten Christensdatter Handerup og gifter sig i Faster 1770 som Kirsten Ahler med hendes første mand Niels Nielsen Kjær, †1780 "en tydeligvis både veletableret og velstående landmand i gården Fasterkjær". Et par år senere gifter hun sig med Søren Olesen †1826, der også antager navnet Kjær efter gården. Hun fik mindst 7 børn med sine to mænd mellem 1773 og 1795. Karen Hannerup *c1752 †1780 Bølling, vel tvilling til Kirsten. Gift 1771 med Christen Gregersen, Bølling. Karen har formentlig opholdt sig hos familien på Ahlergaard i Borris. Ihvertfald føder hun i 1771 et barn med "Soldaten på Ahlergaard Jeppe Jensen Deulmose" som udlagt barnefader. Ved fødslen bor hun dog hos moderens, Catrines, familie i Tarp, Sdr. Felding og barnet bliver døbt Christen i Sdr. Felding kirke den 25 April 1771. Senere samme år bliver hun gift med Christen Gregersen i Bølling sogn, Bølling herred. I dette ægteskab får hun 3 børn, hvorefter hun dør i 1780 og bliver begravet i Bølling 27 Aug samme år. Kilder: Arne Feldborg Catrine Marie Madsdatter Ahler Koldinghus birks tingbog 1737-48 Hammerum-herred.dk 1738 Skifte efter Karen Jacobsdaater, Ahlergaard, Borris Skifte efter Christen Handrup 1755. Koldinghus Amts Skifteprotokol. Skattemandtallet 1762 for Brande sogn. Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772. Krusborg "Thyregod Sogn", 1980. (Hastrup Gen. Hoveri 1771) Lægsrulle Brande 1774 Brande Kirkebog 1800, 1806, 1814, 1822 En tak går til Arne Feldborg. En ny tak for at finde Madam Handrup død og at Karen Hannerup tog til familien i Borris. Formuleringerne der er direkte overtaget fra Arne. Direkte med undtagelse af "bo hos" korrigeret til korrekt jysk bo ved. Vi kan ikke have den skrækkelige østdanske sprogimperialisme lede os i udi dybt forkert sprogbrug.
8	Grarup udg. 1990	?	?	Hjemmedåb i Grarup i marts 1698 Brande kirkebog blev ført i 1698 og senere Fra breve til amtmanden i Skanderborg - Åkjær Amter 1708. Citat fra Kurt Kermit Nielsens hjemmeside (der er tilføjet stednavne som i TRAP i [..]) : Fra Søren Brandt Ottesen, Brande Præstegård - til Stiftamtmanden. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 27 januar angående Lisbeth Broens [Bruuns] bekendelse m v, som han modtog den 6 februar, hvortil han svarer at, hvad denne letfærdige kvindes bekendelse angår, er han "sandt for Gud" aldrig det ringeste vidende af, ej heller er der i den tid han har været Præst i Menigheden, passeret noget således, der har heller ikke været nogen af dette navn, som har født et uægte barn, eller bragt nogen med sig som kaldtes Mette Fogets. Han har nøje undersøgt sagen og fortsætter, at der heller aldrig har boet nogen med navnet Rasmus Jacobsen, hvem hun angiver at have født barnet hos, ligesom der ikke i de 11 år han har været Præst, har været nogen ubekendte Kvindfolk, undtagen en som ankom til Grårup [Grarup] den 7 marts 1698, til en mand Povel Skræder, hvortil hun blev kørt fra næste gård Skiæridtz [Skerris], som en anden stakkel, hvor hun samme nat gjorde Barsel og fødte et drengebarn, som Præsten, formedelst dets svaghed, blev henkaldt til at døbe i samme hus, hvilket er indført i Brandes Kirkebog som følger: Ao 1698 d 9 marts kom en løsagtig kvinde til Povel Skræders udi Grærup [Grarup], som kaldte sig Margrethe og fødte et drengebarn, som i sin svaghed blev hjemmedøbt med navnet Jacob. Ved fremstillingen i Kirken var 5 Faddere nemlig: Peder Troelsen i Store Sandfeld, Peder Hansen i Fløe, Jacob Pedersen i Brandelund [Brandlund], så og Anne Jensdatter i Arrevadts [Arvad] Mølle, og Maren Jensdatter i Åkier [Askær], og blev udlagt, som ved hjemmedåben til barnefader, en Rytter i Oberst Rantzaus Regiment, navnlig Niels Jacobsen. Efter en 14 dage i Barselsseng, blev hun, dog imod Præstens formaning, ligesom en Betler, af Poul Skrædder (hvis husbonde er i Thy) ført videre til en gård kaldet Sønder Åkier [Askær]. Hun havde aldeles ingen med sig da hun ankom til Sognet.. 10 februar 1708. Hermed står fast: Der blev ført kirkebog i Brande fra i hvert fald 1698, vel også før fordi Søren Ottosen Brandt blev præst i Brande allerede i 1696. Præsten kan i 1708 - skrivelsen ovenfor - slå op i kirkebogen og se efter. I 1744 nævnes en dåb som må være indført i Brande kirkebog, se "Barn af Skandaldegnen i Give Jens Nielsen Holm i Alkjærlund 1744" ovenfor, for provst Risom kan slå datoen op et år senere i 1745. I Ribe Bispearkiv findes statistiske optegnelser fra Brande kirkebog med fødte og døde i 1748 og 1751 mens Risom var præst. I 1751 opfører Risom prisen på madvarer - fx 1 pund smør 6-7 skilling. Den overnæste præst - Niels Chr. Clausen - har for hvert år fra 1762-1774 indberettet fødte og de døde endda opdelt i hvor mange var 0-10, 10-20, ... 90-100 år gamle. I 1768 dør der fx fire mennesker over 90 år - tre kvinder og en mand. Denne første kirkebog/bøger brændte vel i de to brande i Brande præstegård i januar og september 1780. Præst Clausen reddede dog den "nye" kirkebog, der begynder i november 1773 med kirkeåret 1774. Denne "nye" kirkebog er den første bevarede. Den første kendte indførsel i Brande kirkebog er således: Ao 1698 d 9 marts kom en løsagtig kvinde til Povel Skræders udi Grarup, som kaldte sig Margrethe og fødte et drengebarn, som i sin svaghed blev hjemmedøbt med navnet Jacob. Ved fremstillingen [sikkert lidt efter den 9. marts] i Kirken var 5 Faddere nemlig: Peder Troelsen i Store Sandfeld, Peder Hansen i Fløe, Jacob Pedersen i Brandelund, så og Anne Jensdatter i Arrevadts Mølle, og Maren Jensdatter i Askier, og blev udlagt, som ved hjemmedåben til barnefader, en Rytter i Oberst Rantzaus Regiment, navnlig Niels Jacobsen. Poul Nielsen Skræder i Grarup er nævnt i skattemandtallet 1711. I Skjærris boede i 1698 Christen Sørensen og Anna Larsdatter - skifte Sønder Askjær 1698 - og på den anden halvgård Anna Larsdatters bror Jens Larsen, så det må være Christen eller Jens, der har kørt kvinden til Grarup. Det fremgår af brevet fra Søren Ottosen Brandt til amtmanden i Skanderborg-Åkjær amter, at kvinden efter to uger i barselsseng af Poul Skræder blev kørt fra Grarup til Sønder Askær - mod præstens formaning. I Sønder Askær boede på den tid den ugifte Niels Larsen, der overtog fæstet i 1698 efter hans stedfar Anders Sørensen og havde hans mor på aftægt. Peder Troelsen i Store Sandfeld er kendt fra andre kilder - 1688, 1707, 1711, se fx ovenfor hvor hans søn Niels Pedersen bliver forpagter på Brandholm. Jacob Pedersen i Brandlund er nævnt i Skanderborg Rytterdistrikts Jordebog 1693. Peder Hansen i Flø nævnes i "Eng- skov og græsningstaksationer 1683" og matriklen 1688 - 4 3 0 0 hartkorn. Anne Jensdatter i Arvad Mølle er så vidt vides ikke set før og heller ikke Maren Jensdatter i Askær. I Sønder Askær, hvor Anders Sørensen lige er død - skiftet nedenfor er dateret den 24. marts 1698, så han er død i januar eller februar - hedder enken Anne Pedersdatter. Maren Jensdatter kan altså høre hjemme i Nørre Askær. Det vides ikke, hvem der er i Arvad Mølle i 1698. Kilder: Kurt Kermit Nielsen Ekstrakt af Breve til Amtmanden i Skanderborg - Åkjær Amter 1661 - 1799 Skattemandtal Brande 1711. Udskrift Hans Andersen. Brande Lokalarkiv. Skanderborg Rytterdistrikt: Skifte efter Anders Sørensen, Sønder Askjær 1698. Udskrift Villy M. Sorensen. Ribe Bispearkiv Miscellania 1748-75, Viborg Landsarkiv C4-180. Eng- skov og græsningstaksationer 1683, Brande. Udskrift Hans Andersen. Brande Lokalarkiv. En tak til Kurt Kermit Nielsen
9	Brandlund	30	Peder Pedersen gift, nr. 3A	Peder Pedersen gift 1782 i Rind med Mette Pedersdatter Brande Gårdhistorie har Peder Pedersen gift i Brande kirke den 23.11.1782. Dette er konstrueret. Brande kirkebog 1782 siger: 10. ds: 23 November blev ung karl Peter Petersen viet til Pigen ?[navnet mangler: streger i kirkebogen] Viet blev de i Rind kirke to dage før den 21. november 1782: "Peder Pedersen af Lundby Brande og Mette Pedersdatter, Rind." De har vel villet gifte sig i Brande og er blevet indført uden brudens navn, men dette er tilsyneladende ikke blevet fuldført, fordi vielsen fandt sted to dage før i Rind kirke. Da den egentlige kirkebog i Brande bliver ført af degnen, har præsten N. C. Clausen, da han ved begyndelsen af det nye år laver den opdelte kirkebog - døbte, begravede og viede - vel ikke mere vidst om denne vielse blev til noget. Clausen er i hans kirkebogsførelse meget distræt og ukoncentreret i disse år. Kilde: Arne Feldborg Rind udensogns viede 1724-1814
10	Brande by	53	Jens Pedersen gift 1753, nr. 6A	Jens Pedersen Brande by gift med Sophie Enevoldsen i Thyregod 1753 Citat fra side 53 Sophie Enevoldsdatter født ca. 1730, og død 7.3.1802 i Brande. Hun var gift 1. gang med Jens ......... i dette ægteskab var der 2 børn. Navnet der mangler er Pedersen. Thyregod kirkebog 1753: No. 153. Fredag efter Paaske, sc. d. 27. April trolovet Jens Pedersen af Brande med Sophie Enevoldsdatter af Vesterdam. Copuler. d. 27. Jun. sc. Onsdag eft. St. Hansdag. Jens Pedersen døde mellem 1763 og 1773. Sophie giftede sig før 1774 igen med sin 2. mand Niels Christensen Langkjær. De fik ingen børn. Vi har således for matr. 7a og dels 6a, hvis disse matrikelnumre passer: (datox i de næste linier ligger imellem 1763 og 1773) 1753- datox fæster Jens Pedersen, Sophie Enevoldsdatter gift 1. gang datox-1805 fæster Niels Christensen Langkjær, Sophie Enevoldsdatter gift 2. gang Jens Pedersen død 1763-73, gift med Sophie Enevoldsdatter *1731 Vesterdam †1802 Brande by, datter i Vesterdam Thyregod af Enevold Nielsen *1682 †1778 Baggeskjær Herning og Hanne Pedersdatter *1693c Pomphole Thyregod, †1750 Vesterdam Thyregod. Børn: Anne Jensdatter *1758c Brande by Brande †1838 Fattighuset Snejbjerg gift med Morten Pedersen (Toustrup, Tømmermand - i Brande by 1780-84), Toustrup, Snejbjerg. *1742c †1810 Kjærgård, Snejbjerg. Johanne Jensdatter, lever 1805, gift mellem 1801 og 1805 med hosekræmmer i Helsingør Niels Bøgild *1747c. Han var gift 1. gang før 1780. Kilde: Hanne B. Stegemüller Morten Pedersen og Anne Jensdatter og forfædre Thyregod kirkebog 1753. Skattemandtal Brande 1762. Skifte efter Niels Christensen Langkjær, citeret i Brande Gårdhistorie. Folketælling 1801 Helsingør Købstad.
9	Brandlund	52	Brødre Christensen, Midtgård, 5A	Fem brødre Christensen i Brandlund født ca. 1726-67 Denne opstilling bygger for det første på følgende folketælling: FT 1787 Ringkøbing, Hammerum, Rind, Fjederholt Bye Hans Christenssen, 35 , Gift, hosbond, gaardbeboer, driver en liden strømpehandel Ane Cathrine Nielsdatter, 20 , Gift, hans kone Christen Hanssen, 1 , Ugift, søn af 1. ægteskab Jens Christenssen Sind, 25 , Ugift, tjenestefolk Inger Madsdatter, 22 , Ugift, tjenestefolk Søren Christenssen Lund, 20 , Ugift, husbondens brødre Laust Christenssen Lund, 30 , Ugift, husbondens brødre For det andet bygger den på et pantebrev i gården Midtgård citeret fra "Slægten Damholt fra Gjellerup sogn". "Anders Christensen (Midtgaard) ses derefter den 20. juni 1793 at have optaget et laan paa 150 Rdlr. hos sin broder sr. Christen Christensen Lund, for hvilket beløbs sikkerhed Anders Christensen (Midtgaard) pantsatte sin gaard i Brandlund til broderen. Det i den anledning udstedte gældsbrev er medbeseglet af en anden broder, Hans Christensen Lund, der boede i Fjederholt, Rind sogn." For det tredje bygger den på en dåb, hvor Anders søster Anne er nævnt. Brande KB Dåb 25.09.1774: "No. 2019. 19. Paa 17 Søndag efter Trinitatis havde Anders Christensen i Lund en Søn til Daaben kaldet Christen baaret af hans Søster Anne ..." For det fjerde bygger den på en dåb, hvor Anders er nævnt af Midtgård og hans bror Søren er nævnt. Brande KB Dåb 11.05.1788: "16. 1ste Pintze Dag havde Anders Christensen Midtgaard i Brandlund afsin 1ste Kone Kiersten Peders Datter, en Datter til Daaben blev kaldet Maren baaren Hans Lunds Kone [Anne Katrine Nielsdatter] i Fiederholt i Rind Sogn. Fadderne Hans Lund, Søren Christensen Midtgaard, Jens Simonsen i Lund [Brandlund] og Jens Simonsens Kone [Mette Jensdatter]." Broderen Søren Christensen kaldes i dåben Midtgård, fordi der var en Søren Christensen fra Nedergård i Brandlund, der i 1788 gifter sig til Nørgård 5A i Grarup. Vi har altså fem brødre og mindst en søster: Christen Christensen Lund *1728c Brandlund, i 1741 13 år gammel i lægsrullen, i 1793 borger og hosekræmmer i åbenrå, låner 1793 broderen Anders 150 Rdlr. (formentlig den førstefødte søn). Anders Christensen Midtgård *1747c Brandlund †1816 Brandlund gift 1774 i Linnerup med Kirsten Pedersdatter *1746c i Hammer Mølle, Hammer sogn †1831 Brandlund. Hans Christensen Lund *1751c Brandlund +efter 1801 Fjederholt, Rind sogn gift 1780c med Anne Katrine Nielsdatter *1766c †efter 1834 Fjederholt, Rind (Hun er gift anden gang med Jens Christensen Windig *1760c). FT 1787 Fjederholt Rind har Hans som gårdbeboer, der driver "en liden strømpehandel". Ved ham bor hans to brødre Laust og Søren i 1787. Laust Christensen Lund *1757c Brandlund +1835 Damholt, Rind (dødsnotitsen i kirkebogen siger født i Brande sogn) gift 1788 med Inger Marie Pedersdatter *1757c †1821 Damholt, Rind (hun vel gift 1. gang med Christen Pedersen *1745c †1788 Kollund, Rind) Søren Christensen Lund *1767c Brandlund. Bor 1787 i Fjederholt Rind sogn. 1788 er han ved broderen Anders i Brandlund. Gift nr. 8100 1788 med Birte Jensdatter, som kaldes Dorthe i Ft 1801. 1789 i Grarup. Anne Christensdatter * Brandlund Hvem er deres forældre? I 1762 findes der et skattemandal, der opfører alle mænd eller kvinder, der forestår en gård eller et hus. Vi skal have en gård, der er ejet af Hastrup for derfra køber Anders Christensen i 1789 Midtgård. Der er et problem med hartkornet som angives til 3 1 1 1½. I 1774 ses han i lægsrullen, at han fæster 2 0 2 3. Den anden halvdel med også 2 0 2 3 fæster Søren Jensen, som er Søren Kierkegaards bedstefar, og som i 1787 ikke mere har dette fæste. Søren Jensen må det år bo i et hus, for han er en af de mange personer, der ikke er talt i folketællingen 1787 i Brande. Imidlertid mangler der godt en tønde hartkorn, som ikke er set redegjort for. For oversigten over fæstere i Brandlund se skattemandtallet under: Folketælling Brande 1762 simuleret Der er to mulige Christen'er, som fæster fra Hastrup: Christen Nielsen og Christen Christensen. Christen Nielsen og hans søn Lars er imidlertid i Nedergård Brandlund og hører ikke til denne familie. Brande KB 27.03.1780: "No. 2140. 12. 2. Paaskedag havde Anders Midgaard i Lund og Hustru Kirsten Peders Datter en Datter til Daaben kaldet Maren baaret af Christen Lauritsens Datter Maren. Fadderne vare Christen Christens i Lund Søren Schierlund Søren Overgaards Kone i Lund Karen Vævers." Her ses faderen Christen Christensen i Lund som fadder. Den 6. juli 1782, kort før han dør, får han 1 mark og 8 skilling udbetalt fra Søren Ericksen Usseltofts dødsbo af Præsten: Qvittering No. 22 For een Koe at curere i Usseltoft, havde ieg tilgode 1M 8S: som mig af Hr. Clausen [præsten] i Brande, er betalt og herved tilstaar Brande, den 6te= Julj-1782.- Christen C:C:S: Christensen Han nævnes i gældsoversigten som "Christen Christensen i Lund for 1 Koe at Curere". Han har altså været lidt af en dyrlæge. Faderen til børnene er: Christen Christensen *1703c +1783 Brandlund. Han må have være gift mindst to gange, for han får børn fra 1728 op til 1767, det er mere end een kvinde kan klare. Kunne kurere køer. Moderen til de sidste af børnene er: Christen Christensens 2. kone (formodentlig) som lever i 1763 er ikke set død efter 1773, men hun kan være begravet efter 1773 under sit eget navn, uden at hans navn nævnes. Kilder: Folketælling 1787, Fjederholt, Rind sogn (tre brødre sammen). Slægtsbog "Slægten Damholt fra Gjellerup sogn" ,1972, om Frederik Lauritsen Domholt f. 1852. (Pas på, denne slægtsbog har mange fejl). Fx på Statsbiblioteket i Aarhus. Lægsrullen for Brande 1741. Brejl Udensogns Vielser Villy M. Sorensen: "Selvmord i rige Usseltoft i Brande 1782", 1994, Lokalarkivet, Brande
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Matr. 1A Ejer 1615-40	Eskild Gøye *1600 †1647 skriver sig til Brandholm 1615-1640, ejer fra 1631 Hidtil har det ikke været kendt, hvem der sad på Brandholm i perioden 1610-30. Ditlev Tamm's bog med referater af alle Rettertingsdomme fra 1537-1660 fylder dette hul. 1631 blev Brandholm overtaget af Eskild Gøye, som allerede skrev sig til Brandholm i 1615, hvilket er nyt. Ifølge TRAP ejer Jørgen Below til Hastrup i Thyregod sogn Brandholm noget efter 1610 og op til sin død 1628. Men det var åbenbart Eskild Gøye, som opholdt sig der og skrev sig til Brandholm fra 1615 og fremad, selv om han formelt først bliver ejer i 1631. Eskild Gøye *1600 †1647 var søn af Henrik Gøye til Skørringe og Tureby 1562-1611 og Birgitte Axelsdatter Brahe 1579-1619. Han var dermed født nær Præstø, Sydsjælland. Han var ritmester. 17.03.1615 Dombog 24 Fol. 85R-88V Palle Rodsteen, Lengsholm, Lendum S., Horns H., Hjørring (adel) mod Eskild Gøye (adel Brandholm) Hævd og besiddelse - Jordegods (ejendom, gårde, skøde). Palle sagsøger Eskild som havde en gård Palle mente at have skøde på. 22.06.1632 Nr. 4591 Frederik Munk Haraldskær mod Eskild Gøye Brandholm etc. Ridemænd udlæg i gård. 28.10.1640 Dombog 42, Fol 584V-592V Eskild Gøye Brandholm og Oluf Daa Ravnstrup mod Falk Gøye Henriksen Hvidkilde. Tyge Brahe's gæld. Ikke Eskild Gøye men Herluf Mormand. 04.08.1655 Dombog 54 Fol 925V-927V Herluf Mormand Brandholm mod Jørgen Munk Haraldskær. Munk havde søgt at hindre forpagtning af gårde pantsat til hans mor. Kilde: TAMM, Ditlev: "Kongens Retterting 1537-1660", Kbh., 2003. (Referat af 7.413 domme). Se referaterne (stor fil) 1589-1629 Se referaterne (stor fil) 1630-1647 Se referaterne (stor fil) 1648-1660 TRAP V, Brandholm
4 anden del	Flø	2-3	Den svenske rytter	Fløe-Slægten I Hardsyssels Aarbog fra 1938 fortæller Jørgen Jørgensen Borup om Palle Svensker, der skulle have været en svensk dragon, som i krigen blev taget til fange og "ingensinde" indløst - dette stammer fra D. E. Ruggaard. En senere tradition beretter, at Palle rejste fra Flø i 1658 med sin afdeling mod Viborg. De foer vild ved Søby og Palle skulle finde vejen i tåge og regn, men "forvildede" sig lige tilbage til sin kæreste i Flø. Det menes at Ruggaard havde hans historie fra Palle Christensen Fløe *1764 i Flø †1858 Kollund. Disse traditioner berettes i Brande Gårdhistorie og det siges, at man ikke med sikkerhed ved, hvor Palle Svensker boede. Men der er mindst et lille problem her: om Palle overhovedet var svensker? Dansk Slægtshistorie i Kjellerup tvivler meget på dette. ... navnet Palle findes bogstavelig talt ikke i Sverige... Men i stedet for denne hypothese: I Brande sogn ligger gaarden Lille Sandfeld - ca. 2 km. fra lokaliteten Fløe - og her boede i sidste halvdel af 1600-tallet en mand ved navn Palle Madsen, der efter genealogernes mening maa anses for at være Fløernes stamfader. Og her et nogenlunde indlysende argument: ... Palle Madsen i Lille Sandfeld er den eneste bærer af navnet Palle i Brande sogn paa de tider ... Udtog fra Dansk Slægtshistorie's slægtsbog: 1662 fæster i Lille Sandfeld, Palle Madsen -- Jacob Ulfelds til Karstofts Jordebog til Rentekammeret 1664 fæstere i Lille Sandfeld, Palle Madsen og Las Madsen -- Matriklen 1664 1668 Palle Madsen på Nørvang Herredsting i sagen "Kirsten Pedersdatter bortrømmelse" 1669 Palle Madsen på Nørvang Herredsting i sagen "Kirsten Pedersdatter bortrømmelse" 1685 Christen Kusk og Christen Sørensen fæstere på gård i Fløe -- skøde af 11. marts 1688 Christen Sørensen, Fløe -- Matriklen 1688 1688c Palle Christensen født i Fløe, se Alslev kirkebog †1764, 76 år gammel 1696-9 Maren Pallesdatter, Lars Pallesen i Fløe -- Konsumptionsskatter 1699 Maren Pallesdatter, enke i Fløe -- Ekstraskatteregnskab 1700 Hverken Maren Pallesdatter eller Lars Pallesen opført i Ekstraskatter efter 1700 1700 Lars Pallesen formodes rejst til Harrild i Ejstrup, en Lars Pallesen ses der 1715 [1717!] i skifte efter præsten i Brande 1710 Mads Pallesen i Fløe -- Paryk og Karosseskat 1710-1 1712 Palle Christensen gift i Ravsted med Kirsten Jensdatter, Jens Kaspersens datter fra Foverup. Dansk Slægtshistorie nævner fem muligheder for Palle Christensen Fløe's (gift med Else Bjerre, nævnt 1753) forældre: a. Maren Pallesdatter og Christen Sørensen b. Maren Pallesdatter i et ukendt andet ægteskab med en Christen X c. En ukendt evt. Christen Pallesen, søn af Palle d. Christen Kusk, der kunne have heddet Christen Pallesen e. Christen Kusk med en ukendt datter af Palle Christensen Nye udskrifter (Villy M. Sorensen): 1667 Søffren Fløe i Fløe skylder landgilde 1662-6 -- Nørvangs Herreds Tingbog 1667 1668 Søren fløe, Michel Jensen og Christen greim? i Fløe -- Nørvangs Herreds Tingbog 1668 ægtkørsel 1706 Mellem Harrild, Ejstrup, Las Pallesen og Jens Lassen -- Skøde på Hastrup 1706, Landstingets Skøder 1713 Fløe, Jens Pedersen 1 Karl -- Kriegsstyer 1713 Rentekammeret 1716 Lars (fejl for Mads?) Pallesen Skreder i Fløe, hustrue og 1 Barn -- Krigsstyer 1716 Beregning Rentekammeret 1717 Laurits Pallesen i Harrild 31 Rdl -- Skifte efter præst i Brande Hinrich Jerne, Nørvang Gejstlig Skifteprotokol 1718 En Skreder nafnlig Madß Pallesen i Fløe med hustrue og Et Barn -- Krigsstyer 1718 Beregning Rentekammeret 1719 Madß Pallesen og hustrue og 1 Barn -- Kop- og Krigsstyren 1719 Rentekammeret De formodede sammenhænge: Palle Madsen nævnt 1662, †1680- (død før 1680) i Lille Sandfeld har evt. følgende børn:       1. Mads Pallesen, set 1710-36 i Flø, gift med mindst 1 barn, skræder            a. Jens Madsen *1718c i Flø, †1784 i Flø.            b. Palle Madsen *1722c i Flø.       2. Lars Pallesen, set 1696-9 i Flø, evt. 1706, 1717 Mellem Harrild, Ejstrup       3. Maren Pallesdatter gift i Flø med Christen Sørensen †1699- (død før 1699). Hun er enke i 1699.            a. Palle Christensen *1688c i Flø, †1764 i Alslev. Da Maren Pallesdatter allerede har en søn Palle, er det vel lidt vovet at antage, at hun opnævner endnu en søn som Palle. Man ville snarere antage en a mulighederne c, d eller e ovenfor. Palle Christensen Fløe †1753+ gift med Else Bjerre (Skøde 1736 fra Ebbe Pedersen i Omvrå til sønnen Peder)      1. Christen Pallesen Fløe *1728c †1804 gift med Maren Sørensdatter *1737c †1826           a. Palle Christensen Fløe *1764 i Flø †1858 Kollund (Fløe-Slægten)           b.-h. Søren *1767c, Kirsten, Jens, Else, Chirsten, Zidsel, Peder *1780      2. Ane Pallesdatter †1753 gift med Peder Jensen, Flø *1714c †1781           a. Jens Pedersen *1745c i Flø           b. Palle Pedersen *1747c i Flø, gift 1778 i Arnborg med Johanne Madsdatter *1736c           c. Else Pedersdatter *1751c i Flø, gift 1775 i Brande med Peder Nielsen af Uhre Notits: Jørgen Jørgensen Borup var født i Brande og virkede some friskolelærer i Bøvling. Kilder: "Slægtsbog for Palle Christensen Fløe og hustru Margrethe Christensdatters forfædre of efterkommere", Dansk Slægtshistorie, Kjellerup, 1964-5 "Lidt om Fløe-Slægten", Jørgen Jørgensen Borup, Hardsyssels Aarbog, 1938. S. 105-159. "Fremragende danske Bønder", D. E. Ruggaard, 1871, side 411. Krigsstyer 1713, 1716, 1718, 1719. Rigsarkivet: Rentekammeret. Nørvang Herreds Tingbog 1667 B69A-5 og 1668 B69A-6. Viborg Landsarkiv. Nørvang Gejstlig Skifteprotokol 1715-52. C37B-3 fs 13b ff. Viborg Landsarkiv.
4	Sandfeld og Flø	flere	flere	Fløe, Lille Sandfeld og Skærlund i Tingbogen 1667-1668 Følgende personer er nævnt 1667-8 i de to udskrifter fra Tingbogen: Kirsten Pedersdatter, enke i Skærlund, bortrømt til Harrild Palle Madsen, Sandfeld Niels Christensen, Grarup Peder Lauridsen, Harrild [Ejstrup?] Jacob Ulfeldt til Karstoft, ejer af gaarden i Flø Christen Henriksen af Givskud, Ulfeldts fuldmægtig Søren Flø [Andersen, fra matriklen 1664] i Flø Erik Lauridsen Christen Christensen Kirsten Pedersdatter i Skærlund var "bortrømt" den 8. marts 1668 medførende sit boskab på fem vogne. Hun er i Harrild i Peder Lauridsens gård en måned senere da følgende noteres i Nørvang Herreds Tingbog d. 6. maj 1668 - citeret fra "Slægtsbog efter Palle Christensen Fløe": For Retten fremstoed Palle Madtzen i Sandfell oc Niels Christensen i Graarup de hiemlede med opragte Fingre och æd [alt?] efter Recessen at di i dag 14 Dag, da var di i Schiærlund for Suinsmænds Opkrævelse her til Nørvang Herredsting at paahørre och tage beschrefven, samme dag vare di i Harrild i Peder Lauritsens Gaard och der iligemaade steffnett oc warselgaff forne Kirsten Pedersdatter samt hendes Laugverge med Warsell som tilforne er meldet om hun noget derimod kand haffue at suare. Søren Fløe i Flø har betalt for lidt i landgilde 1662-6: Erlig och velb: Mand Jacob Ulfeld till Karstofft hans fuldmegtige Erlig och velagdt Mand Christen Hendrichsen i Giuffschod som epsit, for Retten fremstoed bet: goede Manß fulmegtige for: Christen Hendrichsen och fremlagde en Extract aff en Jordebog som her i dag bleff lest och paaschreffuen lidudende ord effter anden saalediß: En aff min[e] gaarder kaldiß fløe skylder aarligen Smør 6 pund, Staldøxen 2. Suin 2 Lamb 2. Gieß ij hønß 4: gisterie Penge trej Sdlr. [ar...] 22 schippe Anno 1662 haffuir Søffren Fløe ytt af hanß landgild Penger 7 dlr 7 1/2 ß. Rester hand for Ao 62 penge 2 Mark 4 1/2 ß. Anno 1663 hafuer Søffren fløe ytt aff hans landgildepenger 4 1/2 sdlr: Rester hand da for Anno 63 penger 3 Sdlr. 6 1/2 ß Anno 1664: haffuer Søffren fløe ytt aff hans LangildPenger 4 1/2 Sdlr Rester hand da for Ao 1664 Penger 3 Sdl j M 10 1/2 ß. Anno 1665 haffuer Søffren Fløe ytt aff hanß Landgildpenger 4 Sdlr. Rester hand da for Ao 65 Penger 3 dlr 3 M 10 1/2 ß, Anno 1666: haffuer Søffren Fløe ytt aff hanß Landgildpenger 5 dlr. j M 8 ß, Rester hand da forr Ao 66 Penger 2 dlr 2 M 2 1/2 ß, Ex Karsttofft den [octr?] Anno 1667, Jacob Ulfeldt Mpprie: som samme extragt och fortegnelse videre: sig sielffuer indeholder og Uduisser, affhiemlede med eed och opragte finger effter Recessen Erich Lauridsen och Christen Christensen i [..tomt..] at vj i dag 8 dage, da stiffnidt och varsel gaff udj Søffren fløe till hanß huß och boepell for dette vinde her i dag at paaføre och tage beschreffuen om hand noget dreimod kand haffue at suare, hvoreffter for: fuldmegtige paa dend gode Mand Velb: Jacob Ulfelds vegenne uar tingßvinde begierende at saalediß i dag for Retten gick och foer, deß til Vitterlighed under voriß forseigling. Notum Anno die et loco ut Supra. Kilder: "Slægtsbog for Palle Christensen Fløe og hustru Margrethe Christensdatters forfædre of efterkommere", Dansk Slægtshistorie, Kjellerup, 1964-5 Nørvang Herreds Tingbog 1667 B69A-5 og 1668 B69A-6. Viborg Landsarkiv.
5	Hyvild, Drantum og Risbjerg	36	Matr. 4a, ny søn	Ny søn Lars Andersen i Risbjerg *1754c gift 1787 og 1788 i Toudal, Arnborg og bosat der Anders Sørensen er nævnt som fæster i skattelisterne 1762-3. I 1771 er sønnen Søren Andersen fæster, d.v.s. Anders må være død †1763-71. Hans kone var Maren Michelsdatter *1716c †1788 i Risbjerg. Anders Sørensen og Maren Michelsdatter havde følgende kendte børn: Søren Andersen *1744c i Risbjerg †1821 i Risbjerg. Gift 1776 i Brande med Dorthea Sørensdatter *1756c fra Uhre, Brande †1827 i Risbjerg. Hun var datter af Søren Pedersen †1763-73 i Uhre og Anna Larsdatter *1732c +1803 i Uhre. Søren fæster gården i Risbjerg efter faderen. Maren Andersdatter *1751c i Risbjerg, gift 1785 i Brande med enke Peder Truelsen *1757c af Brandlund, Brande. FT 1787 Bonde og Gårdbeboer i Brandlund. Det er ikke klart om de flytter, og evt. hvor de flytter hen. Mette Andersdatter *1751c †1834. Gift 1775 med Mads Jensen *1738c †1811, fæster i Risbjerg. Lars Andersen *1754c i Risbjerg gift i Toudal Arnborg i 1787 Ane Kirstine Christensdatter og 1788 sammesteds med søsteren Inger Christensdatter *1764c. Begge døtre af Christen Poulsen *1715c og Bodil Christensdatter *1724c. Christen ejer Toudal, som Lars senere overtager. Christen Andersen *1756c i Risbjerg †1829 i Brande, gift 1795 med Kirsten Jensdatter af Tarp Brande *1758c i Tarp †1803. Parret bosat i Tarp. Kilder: Inger Toudal, DIS-Forum, 17. maj 2007 "Lars Andersen f. 1753 konfirmeret i Toudal - Arnborg sogn?" Brande Gårdhistorie, Hefte 5, side 36.
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Matr. 1A Conrad von Hövelen	Tysk digter på Brandholm 1682-89 Conrad von Höveln omtales som tysk barokdigter og forfatter. Der findes 10 overleverede værker fra hans hånd mellem 1666 og 1679. Disse er mest trykt i Lübeck, et par i Frankfurt og et i Celle. Han var allerede i 1668 taget til Danmark. Han var hofmeister paa Sjælland og i Stockhom og Riga 1652-1660. Siden Altona var dansk dengang, var han formelt dansk statsborger med tysk sprog. Siden han var hovmester, må han have opfattet sig som tysk repræsentant. Derfra hans værk om tyske "Gesandte" og deres nøjagtige egenskaber og hvordan de har at forholde sig. Velmenende forestillet. Candorin er Conrads navn i Elbschwanenorden. Candorins Vollkommener Teutsche Gesandte: Nach allen dessen genauesten Eigenschafften/ Wie nemlich selbiger in denen vor/ bey/ und nach der ihme auffgebürdeten Verrichtung vorzufallen gewöhnlichen Begebenheiten gebührligst ... sich zuverhalten: Treu-meinend Vorgestellet, Franckfurt : Drullmann, 1679 Hans første værk fra 1666 var en beskrivelse af seværdighederne i Lübeck på 105 sider. Han beskrev også Hamburg und Ratseburg. Seværdigher i Lübeck ... etc Conrad von Höveln (eller Hövelen) *1630 i Altona †1689 begravet i Brande kirke. Han var gift med Sibylle Gøye †1724 også begravet i Brande kirke. Hendes søster Birgitte Gøye var gift med Henning Quitzow. Brigitte fik med hendes søster og broder tilskødet Brandhom i 1661. Henning Quitzow blev fradømt Brandholm på grund af skatterestancer, men fik den igen 1670. Hans enke, Birgitte Gøye, udlagde Brandholm til Sibylle Gøye og Conrad von Hövelen. De blev ligeledes fradømt gården og fik den igen 1687 og gav den videre til svigersønnen Niels Parsberg, som var gift med deres datter Elisabeth von Hövelen †1741 og nævnt andetsteds på denne side. Conrad von Höveln og Sibylle Gøye havde et her kendt barn: Elisabeth von Hövelen(Høvelen) †1741 i Brande gift med Niels Parsberg †1710 i Brande. Kilder: TRAP V, VIII 3, Brande Sogn, Vejle Amt, s. 1076-77 Conrad Höveln i det tyske Wikipedia
11	Brandholm, Tarp, Kragsig	6	Matr. 1A Eskild Gøye	Anne Gøye, bogsamler, opholdt sig paa Brandholm i 1627-28 Anne Gøye *1609 †1681 var søster til Eskild Gøye, for ham se ovenfor. Anne var bogsamler og havde literære interesser. Fordi hun testamenterede samlingen på 900 bøger til en brordatter med bestemmelsen, at de bøger hun "med saa stor Flid og Glæde haver samlet, maatte ikke blive spredt", findes disse bøger stadig. Der findes et maleri af hende fra 1641, se artiklen i Wikipedia. Hun boede som 18-årig et stykke tid ved broderen Eskild, der var 27 år gammel, på Brandholm, men drog i 1628 til sin yndlingsbror Falk, der lige havde giftet sig med Karen Bille og fået Hvidkilde ved Svendborg. Det formodes, at hun ikke samlede ret mange bøger ind på Brandholm i Brande sogn. Bevises kan det ikke. Kilder: Dansk Biografisk Leksikon, "Gøye, Anne 1609-81" Personalhistorisk Tidskrift 13. række, VI, 1958 s. 75-80 "Anne Gøyes selvbigrafiske optegnelser" Anne Gøye i Wikipedia
10	Landsbyen Brande	27	Matr. 2A Degn Peder Brandts datter	Degnen Peder Nielsen Brandt †1775 har datter Maren gift i Grarup Degnen Peder Nielsen Brandt har en datter Maren som i 1779 gifter sig med Peder Mathisen i Grarup. 3. 19 p: Trinit blev Pigen Maren Peders Datter Brandt viet til ung karl Peder Mathisen De får en søn Peder Mathias i 1780. De har vel ikke boet i en gård men snarere i et hus. Brande Gårdhistorie omtaler dem ikke, for den betragter kun folk på matrikler. I folketællingen 1787 har de endnu en søn Mads som er født 1783. I 1801 er de ikke mere i Grarup. Peder Nielsen Brandt *1705c +1775 datter: Maren Pedersdatter Brandt *1747c Brande gift med Peder Mathisen *1757c to børn: Peder Mathias *1780 og Mads *1783c (den sidste glemt i kirkebogen) Kilder: Brande Kirkebog 1779 Folketællingerne Brande 1787, 1801