Brande Gårdhistorie

Sidst opdateret: 13. november 2005


Brande Gårdhistorie - som kalder sig "Gårdhistorie" - er i kernen en kombineret gård- og slægtshistorie, inddelt efter 12 ejerlav i hvert sit hefte, og ordnet efter matrikelnumrene fra 1844. Hver matrikel følges så vidt muligt med ejere og fæstere, ægtefæller og børn med datoer og hvor de bliver af, hvis kendt. De første hefter var næsten kun et skelet af matrikelnumre og personnavne. De sidstudgivne hefter har mange dokumenter og endda billeder. Alt i alt ca. 1.300 løstbeskrevne A4 sider.

  • kombineret gård- og slægtshistorie
  • 12 ejerlav i hvert sit hefte (inkl. fire dobbelthefter)
  • ordnet efter matrikelnumrene fra 1844
  • ejere og fæstere
  • ægtefæller og børn
  • dokumenter i de senere hefter (skøder etc.)
  • ca. 1.300 A4 sider ialt

For en ganske anden type gårdhistorie - fortællende - se et eksempel fra Ejner Bjerres "Thyregod Gårdhistorie"

Hefter (stand nov. 2005):

Nummer Udgivet Sider For- og bagside trykt Sats Ejerlav
1 1989 54 ja Skrivemaskine Arvad, Luntfod, Ågård
2 1994, Rev. 1997 99 ja Laserprinter Døslund, Harrild, Blæsbjerg og Usseltoft
3 1995 121 ja Nåleprinter Borup
4 1996 60 ja Laserprinter Layout Sandfeld (første del)
4 1997 96 ja Laserprinter Layout Sandfeld (Flø, anden del)
5 1994 108 ja Nåleprinter Hyvild, Drantum og Risbjerg
5 1998 Rev. Udgave 118 ja Nåleprinter Hyvild, Drantum og Risbjerg
6 1994 136 ja Nåleprinter Skjærris, Askjær og Langkjær (dobbelthefte)
6 1997 2. udgave 136 ja Nåleprinter Skjærris, Askjær og Langkjær (dobbelthefte)
7 1991 80 nej Nåleprinter Skjærlund og Brogård (første del)
7 1991 102 ja Nåleprinter Skjærlund og Brogård (anden del)
8 1990 64 ja Skrivemaskine Grarup
8 1993 Rev. Udgave 67 ja Laserprinter Layout Grarup
9 1997 103 ja Laserprinter Layout Brandlund
10 1993 79 ja Nåleprinter Brande
11 1994 84 ja Nåleprinter Brandholm, Kragsig og Tarp
12 1992 182 ja Nåleprinter Uhre (dobbelthefte)
12 2005 Rev . udgave af 2. udgave 1996 188 ja Laserprinter Layout Uhre (dobbelthefte)


Hefterne kan indses eller købes på Brande Bibliotek. Prisen er 65 Kr. per hefte, men der er i nov. 2005 kun ganske få hefter - 3 eller 4 ejerlav - tilbage. Der er tale om at lave genoptryk i 2006. Efter forlydende har man forsøgt at få heftet om Borup skrevet om, fordi matriklerne ikke hænger sammen før og efter udskiftningen og på grund af andre ufuldkommenheder. Men der er vel ikke blevet fundet nogen, som ville gøre arbejdet. Borup er et ganske svært ejerlav.


Brande Gårdhistorie er udgivet af "Brande Lokal- og Slægtshistorisk Forening for Brande og Omegn" i 12 hefter - hvoraf fire er dobbelhefter - mellem 1989 og 1997. De første hefter er knastørre, nøgterne og spartanske næsten uden dokumenter som fx skøder. Efterhånden har de næste hefter skøder, skifter, fæsteprotokoller, brandtaxationer og udskiftningsprotokoller. De sidste hefter har herredstingbogsuddrag, aftægtsprotokoller, levnedsbeskrivelser, avisartikler og endda luftbilleder af en del gårde.
Inddelt er den i ejerlav, sådan at et ejerlav står i et hefte, fx Brandlund. De store ejerlav har dobbelthefter. Hvert hefte har i gennemsnit knap 100 sider. Indenfor ejerlavene opføres gårdene efter deres matrikelnumre fra 1844. Selv gårdene før den tid føres ind i dette skema, selv om det kan knibe med at få hartkornet til at passe. Brandlund og Borup er efter sigende de sværeste ejerlav, fordi hartkornet efter mange handler og ændringer ikke "går op". Det vil fx sige at en udstykket gård + restgård skal have det oprindelige hartkorn. (Dette ses også her ved Jens Pedersen Nedergaard, som synes at komme på forkerte gårde i Brandlund og Borup). De fleste steder er det vanskeligt at identificere gårde med deres matrikelnumre fra 1844 med gårdene i 1688 matriklen. Desuden mangler Brande kirkebog før 1774, så de fleste gårde kan først følges fra ca. 1770. Enkelte gårde, som fx Skjærris, kan følges tilbage før 1664 matriklen endda med fæsteoverførsel fra far til søn. I reglen er gårdene beskrevet op til omkring 1990.
Ved hver matrikelnummer står opført, hvem der har fæstet eller fået skødet gården og hvornår. Hvem manden er gift med og hvilke børn de fik på gården. Ved børnene nævnes, om de er blevet gift og med hvem, hvis det vides, og hvor og hvornår de er døde, hvis kendt. Er børnene eller forældrene flyttet til en anden gård i Brande sogn angives ejerlav og matrikelnummer. Mange børn kan ikke følges ret vidt. Skøder og Brandtaxationer i udskrift står ved deres matrikelnumre, skifter ligeså ved personens tilknyttede matrikelnummer.

Forfatteren til de førstudgivne to hefter, "Arvad, Luntfod, Ågård" og "Grarup", har arbejdet meget nøjagtigt. Hans navn er ikke engang nævnt i Arvadheftet, hvilket kun kan undre, naar man ser andre navne gå igen og igen i de senere hefter. Er der her arbejdet efter to forskellige mål? En del af de tidlige dokumenter i de andre hefter stammer også fra denne første nøjagtige forfatter uden navns nævnelse. Der er alvorlige spørgsmål åbne her. Der bliver et indtryk tilbage, at her er sket uret og uretfærdighed. En udvej ville være at skrive foran i hvert hefte:

Systemet fulgt i disse hefter er udviklet af ..., som tillige har bidraget meget af de tidlige kilder og udskrifter i mange hefter.
Den drivende kraft i selve udgivelsen var afdøde Hans Andersen, Brande.
Følgende personer har bidraget: ..lang liste..



Nogle af de senere hefter er mindre nøjagtige. Således bliver ofte hypotheser og formodninger trykt som fakta. Dette er tilfældet i alle tre hefter, hvor Jens Pedersen er nævnt. Se fejl om Jens Pedersen i Brande Gårdhistorie. Man bør passe på med dokumenterne (skøder etc.), for disse er i reglen ikke gengivet nøjagtigt. Derved kommer det til en misforstået "modernisering" af navne fx med Kjærsgaard, hvor kilderne har Kiergaard. I Jens Pedersen tilfælde er dette fatalt.

Efter 1800 er hefterne i reglen gode og et solidt arbejde. Hvis der er andre sogne med en så bred og tilbundsgående udgivet afdækning af gårde og slægter, er det ikke kommet til undertegnedes opmærksomhed. Ofte ser man bøger i fortællende form om gårde i forskellige sogne (fx Sulkjær). Disse sognehistorier har dog slet ikke bredden og dybden af Brande Gårdhistorie. De ovenfor angivne punkter skal ikke tage punkter væk fra denne grundlæggende succes, men heller ikke undskylde sløs og bestemt ikke uretfærdighed.

Eksempel paa systemet i Brande Gårdhistorie (Hefte 11, Brandholm, Tarp og Kragsig. Forkortet):

Matr. nr. 3A Tarp, "Tarp Vestergaard", Tarpvej 11

Tarp var først et fæste til Brandholm og ifølge Brande Sogns Matrikel fra 1664 var fæsterne:

   Christen Poulsen   1/2 gård
   Jens Jensen enke   1/4 gård
   Peder Ibsen          1/4 gård

Fæsterne af 3A var i 1664 Jens Jensens enke og Peder Ibsen. I 1697 var fæsteren Poul Jensen og i 1762 er Henrik Jensen nævnt som fæster.
Gården har formentlig været øde noget af tiden.

Fæster I 1787 var fæsteren Jens Hendrichsen, født ca. 1747, død 25.12.1829, gift 1776 med Margrethe Jakobsdatter, født i Uhre, død 20.3.1832.
Børn Ane Jensdatter, født 1777, død 1777 5 uger gammel
Hendrich Jensen, født 1778
Anna Jensdatter, født 1780
Jakob Jensen, født 1782
Søren Jensen, født 1784
Giertrud Jensdatter, født 1787
Laust Jensen, født 1790
Anna Marie Jensdatter, født 1793, gift 7.6.1824 med Hans Chr. Larsen, født 1801 i Karstoft.

Nørvang-Tørrild herreds tingbog, fredag d. 7.3.1794, side 629
"For rette mødte Jens Hendrichsen af Tarp ... fratræde gaarden... ej længere bestyre den ... medlidenhed fra hr. Kjærsgaard ... hjælp"

De fik lov til at bo i et hus ved gården...

Skøde fra Niels Kiersgaard paa Brandholm til Jens Pedersen Kjærsgaard [Kiergaard] 20.6.1794, tl. 26.6.1795, født i Brande [fejl], og gift med Maren Christensdatter [Pedersdatter]
Teksten til skødet

Børn Maren Jensdatter, født 1794
Mette Jensdatter, født 1799

Skøde til Peder Christensen Hjuler 24.6.1802, tl. 9.3.1810
Skøde til Niels Christensen Nyegaard 21.1.1803, tl. 9.3.1810 født 1736 paa Nygaard i Borris, død 24.3.1819 i Uhre, gift 27.11.1763 med Bodil Jensdattter, født paa Baggesgaard i Sdr. Omme, død 1782 i Sdr. Langelund.
Se Brande Præstegaard og matr. nr. 21 A Uhre.

Som det ses kommer der først rigtig fart i sagen, da kirkebogen begynder i 1774. Men lad os begynde ved begyndelsen: matriklen 1664 har to halve gårde. Kragsig har efter 1844 Matr. Nr. 1A, Tarp "Enggaard" 2A og denne gård 3A. På 2A kan fæsterne med god vilje forfølges fra 1664 (Christen Poulsen), 1683 (Christen Poulsen), 1688 (Christen Poulsen), 1697 (Poul Christensen), så et stort spring til 1762 (Christen Poulsen), 1785 (Peder Christensen). Hvorfor skal de være på 2A? Det siger Brande Gårdhistorie ikke. Baade 2A og 3A har samme hartkorn, derover kan man ikke skelne dem.

I hvert fald må de andre være på en anden halv gård, her tilfældigvis? 3A. I 1683 og 1688 er ingen fæster nævnt for denne gård, derved har den formentlig været øde. Hvorfor Brande Gårdhistorie ikke nævner dette maa henstå ubesvaret. Henrik Jensen i 1762 er vel far til Jens Hendrichsen i 1787, dette er i Brande Gårdhistorie ikke påstået. Mange gange vover sig Brande Gårdhistorie meget længere ud, fx med koner, der er døde først i kirkebogen, der erklæres til koner af døde mænd fra et ejerlav. 1787 som dato på fæsteren Jens Hendrichsen synes meget senere end nødvendigt. Da hans datter Ane bliver født i 1777 står han af Tarp i kirkebogen. Uddraget fra Nørvang-Tørrild herreds tingbog er et vidunderligt fund. Med de nye oplysninger om Jens Pedersen Nedergaard, kan man naturligvis tilføje hvem døtrene giftede sig med og hvor de flyttede hen. Desuden tilføje de to børn født før den tid Peder Christian og Abelone Marie.

Der mangler her en regulær nævnelse af Hendrick Jensen og hans kone og to kendte børn:

Fæster fra c1746 Hendrich Jensen, født c1712, død 1792 i Tarp, gift med Ane Poulsdatter c1702 - 1787 død i Tarp.
Børn Maren Hendricksdatter, født c1746, død 1782 i Usseltoft, gift 1776 i Brande med Søren Ericksen (c1742-1792) Usseltoft, Brande. Se Harrild Matr. Nr. 3A Usseltoft
Jens Hendricksen, født c1747. Se næste fæster.

Når Hendrick Jensen får børn i c1746, kan man gå ud fra, at han havde fået fæstet. Da han er 10 år yngre end sin kone, er det sansynligt, at hun var gift før med en tidligere fæster, som døde før 1745. Om Ane Poulsdatter var datter af Poul Jensen, nævnt som fæster 1697, er muligt, men ikke sikkert. Men dette kunne man vel og godt angive med et spørgsmålstegn.

Finde personer i Brande Gårdhistorie:
Hvis man kender et ejerlav, fx fra kirkebogen "Jens Pedersen i Tarp, datter Mette", finder man efter en del søgen det rigtige matrikelnummer. Ellers er det håbløst at finde personer i de circa 1.300 sider, for der er ingen indeks, hverken til ejerlav eller Brande sogn som helhed. "Brande Lokal- og Slægtshistorisk Forening for Brande og Omegn" ville kunne mere end fordoble nytten af Brande Gårdhistorie ved at udgive et navne-indeks, hvilket ikke mere er så svært med de computer programmer, der findes i dag.

Hefter (stand nov. 2005):

Nummer Udgivet Sider For- og bagside trykt Sats Ejerlav
1 1989 54 ja Skrivemaskine Arvad, Luntfod, Ågård
2 1994, Rev. 1997 99 ja Laserprinter Døslund, Harrild, Blæsbjerg og Usseltoft
3 1995 121 ja Nåleprinter Borup
4 1996 60 ja Laserprinter Layout Sandfeld (første del)
4 1997 96 ja Laserprinter Layout Sandfeld (Flø, anden del)
5 1994 108 ja Nåleprinter Hyvild, Drantum og Risbjerg
5 1998 Rev. Udgave 118 ja Nåleprinter Hyvild, Drantum og Risbjerg
6 1994 136 ja Nåleprinter Skjærris, Askjær og Langkjær (dobbelthefte)
6 1997 2. udgave 136 ja Nåleprinter Skjærris, Askjær og Langkjær (dobbelthefte)
7 1991 80 nej Nåleprinter Skjærlund og Brogård (første del)
7 1991 102 ja Nåleprinter Skjærlund og Brogård (anden del)
8 1990 64 ja Skrivemaskine Grarup
8 1993 Rev. Udgave 67 ja Laserprinter Layout Grarup
9 1997 103 ja Laserprinter Layout Brandlund
10 1993 79 ja Nåleprinter Brande
11 1994 84 ja Nåleprinter Brandholm, Kragsig og Tarp
12 1992 182 ja Nåleprinter Uhre (dobbelthefte)
12 2005 Rev . udgave af 2. udgave 1996 188 ja Laserprinter Layout Uhre (dobbelthefte)


Hefterne kan indses eller købes på Brande Bibliotek. Prisen er 65 Kr. per hefte, men der er i nov. 2005 kun ganske få hefter - 3 eller 4 ejerlav - tilbage. Der er tale om at lave genoptryk i 2006. Efter forlydende har man forsøgt at få heftet om Borup skrevet om, fordi matriklerne ikke hænger sammen før og efter udskiftningen og på grund af andre ufuldkommenheder. Men der er vel ikke blevet fundet nogen, som ville gøre arbejdet. Borup er et ganske svært ejerlav.